Kold skulder til Prehns pejlemærker

Helle Thorning-Schmidt vil ikke forholde sig til visionsoplæg.

Det vil statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) første 1. maj tale som statsminister. Arkivfoto: Scanpix

Det vil statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) første 1. maj tale som statsminister. Arkivfoto: Scanpix

Der er behov for at sætte pejlemærker op, så Socialdemokraterne kan måle, hvad de har nået med magten. Det er hovedtanken fra Rasmus Prehn, som har sat syv pejlemærker eller teser op, men Socialdemokraternes formand havde på kongressen ikke nogen kommentar til den ide. - Jeg har ikke set de teser, så jeg kan ikke udtale mig om dem. Men hvad siger du til ideen om at stille pejlemærker op, som også Ritt Bjerregaard efterlyser? - Jeg kan ikke svare, for jeg har ikke set hverken Ritt Bjerregaards eller Rasmus Prehns pejlemærker. Udmeldingen om, at man skal sætte dem op, har du vel hørt? - Nej, det har jeg faktisk ikke. Men det har du så nu? - Jeg er nødt til at se de pejlemærker, før jeg vil kommentere dem. Et af dem er, at regeringen skal måles på, om den skaber lighed - hvad siger du til det? - Jeg er nødt til at se dem først. Lighed er da ellers til at forholde sig til? - Det er også meget fint at forholde sig til. Jeg kigger på dem, og så må vi snakke om dem bagefter, siger Helle Thorning-Schmidt. Rasmus Prehn har dog en vis forståelse for afvisningen. - Nu var det jo ikke direkte adresseret til den her kongres, så hun er i sin gode ret til ikke at kommentere på det, sagde Rasmus Prehn og tilføjede: - På et eller andet tidspunkt bliver hun nødt til at forholde sig til arbejdet med den socialdemokratiske identitet.