Naturvidenskab

Kolde bagdele eneste skade

Karsten Nonbos udtalelse om, at demonstranterne under klimatopmødet, der fik en kold bagdel, er en flok sølle klynkere er tilsyneladende for hård kost for hans unge kollegaer i folketinget.

To ting skinner kraftigt igennem: Nonbo ved som politibetjent, hvad han snakker om, medens de unge evighedsstudenter/folketingsmedlemmer på vanlig vis har mere mening end forstand på det de udtaler sig om. Jeg er evigt taknemmelig over for det danske politi på den kløgtige måde, de håndterede de tusindvis af demonstranter iblandet autonome ballademagere fra hele verden. Tænk sig, at den eneste skade, der skete under hele klimatopmødet var en blanding af ovennævnte, der fik en kold bagdel. Jeg tror faktisk, at denne afkøling var medvirkende til, at det lykkedes politiet at styre masserne under klimatopmødet. Tænk sig, stort set ingen hverken person eller hærværksskade under den store begivenhed. Tænk hvis demonstranternes formål med at trænge ind til topmødedeltagerne i Bella Center var lykkedes og havde forulempet nogle af deltagerne. Mon så Danmark efterfølgende ville blive brugt til at afholde store internationale messer og møder?

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst