Lokalpolitik

Koldkær Feriecenter på bordet én gang til

Brev til byrådet gør rede for de fremtidige, men betingede ejerforhold

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Koldkær Feriecer blev sat til salg af DanParcs i 2004 efter en årrække med haltende økonomi.Foto: Bent Jakobsen

HALS:På sidste uges byrådsmøde blev det besluttet, at lokalplanen 7.27 omkring udbygning af Koldkær Feriecenter skulle tages af dagsordenen og op til fornyet behandling i teknisk udvalg. Det skyldes nye indsigelser mod lokalplanen. På tilhørerrækkerne var mødt repræsentanter op fra grundejerforeningerne, Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling og de to byggefirmaer, som vil bygge de 26 nye feriehuse, nemlig Martin Nielsen (Brdr. Nielsen) samt Finn Jensen, FJ BYG ApS, begge Hals. Da det længe har stået uklart, hvem der egentlig ejer Koldkær, havde Finn Jensen bedt om ordet for at orientere om den fremtidige drift af Koldkær Feriecenter, ligesom han delte et brev ud til byrådet. Heri slår han fast, at FJ Byg Invest ApS købte feriecentret af Holmsø Projektpartner 2 med overtagelse 1. januar 2006, men på betingelse af, at der kunne udstykkes 30 (nu 26) byggeretter, som Hals Kommune havde godkendt 15. februar 1993 i lokalplan 7.16. Tre ejere Han fremhævede, at det havde været svært at komme i gang og lagde som grund de mange indsigelser mod den ny lokalplan, 7.27, som måtte gå om igen på grund af Hals Kommunes fodfejl. ”Driften af Koldkær Feriecenter har derfor været svær at få til at fungere, idet et ejerskifte var betinget af lokalplanens godkendelse”, uddyber han i brevet. Brevet slår fast, at såfremt byrådet 27/9 2006 godkender de 26 byggeretter, vil ejerne være følgende: De 26 byggeretter ved Sørensen & Jensen, Aalborg, Centerbygning ved Martin Nielsen Hals MN og Svømmehal samt fredskov ved FJ Byg Invest ApS.