Koldt men godt job

De "grønne" folk klager ikke over minusgrader.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Termometret har flere gange nærmet sig minus 15 grader, når Erik Arne Olsen tidligt om morgenen starter bilen hjemme i Hune for at køre på arbejde. Og når bilen endelig er varmet op, må han ud i kulden igen. En ny arbejdsdag med beskæring af træer og buske kan begynde i mørke og kulde. Erik Arne Olsen er en af Jammerbugt Kommunes grønne medarbejdere under Vej og Park. Med sig har han to gartnerelever, som han har ansvaret for. - Der er koldt, men det er et dejligt arbejde at være udendørs selv om temperaturen ikke kommer over nul grader selv midt på dagen. Det er jo kun et spørgsmål om at være klædt ordentligt på, siger Erik Arne Olsen, mens kan er i gang med at beskære træerne på det grønne område ved Kirkevej i Aabybro. Det er midt på dagen og solen skinner fra en skyfri himmel. Alligevel er temperaturmåleren i det blå felt. - At temperaturen er lav, er slet ikke så slemt. Det er værre, når det også blæser, siger Erik Arne Olsen, som har over 30 år på bagen i den grønne afdeling. - Men sådan en dag som i dag er jo helt fantastisk, siger Erik Arne Olsen, der som ivrig Fodslaw-mand er vant til at færdes ude Kit Tuure Pedersen, Aabybro, som snart er udlært anlægsgartner, ser heller ingen problemer i kulden. -Det er dejligt at være ude året rundt. Det er et meget afvekslende job, vi har. Jeg nyder det og fryser ikke, siger hun. Og yngste elev, Bo Jakobsen, Aalborg, nikker. Selv om der i en lang periode har været rigtig koldt, så har der ikke været en eneste dag, hvor de tre ikke har kunnet arbejde ude. Men frokosten bliver dog ikke indtaget i det fri. Der er et lokale i industrikvarteret i Aabybro, hvor folkene fra den grønne afdeling mødes i pauserne. Beskæringen af træer er en vinterbeskæftigelse, som strækker sig fra november til omkring marts. Nogle af træerne kræver en tidligere beskæring end andre, og nogle gange skal beskæringen ske så tidligt, at træerne er klar til at blive brugt til julebelysning. - Sidste år blev det ikke til så meget med beskæringen. Dengang skulle vi bruge kræfterne på snerydning, fortæller Erik Arne Olsen, som i sommerhalvåret klipper græs, bl.a. på Jetsmark Stadion. Han er meget glad for at det er muligt også at have elever. - Når vi selv kan uddanne gartnere, kan vi oplære dem i den måde, vi har tilrettelagt arbejdet i Jammerbugt Kommune. Det betyder også, at vi har afløserne klar, når de ældre skal på pension, siger Erik Arne Olsen, som kører i området fra den nordligste ende af Jammerbugt Kommune til Birkelse.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.