Kollaps i amerikansk vækst

Allerede fra sin indsættelse har præsident Obama demonstreret handlekraft - og det bliver der i den grad brug for

Så skete det. Obama blev sværget ind som USA's 44. præsident. Allerede dag to eksekverede han et af valgløfterne da han underskrev et dekret der lukker fangelejren Guantanamo på Cuba. Det giver et førstegangsindtryk af, at USA har fået en præsident, der kan tage beslutninger. Hans opgør med lobbyister i den amerikanske regering på dag 1 understreger det samme – og det bliver der behov for. En person der ikke ryster på hånden, når der tales om store beløb og som kan overbevise den amerikanske befolkning om, at det vil virke. Som vi skrev i sidste uge er der vel ikke en præsident siden Franklin D. Roosevelt, der har stået med et bjerg af problemer der bare tilnærmelsesvis kan måle sig med dem Obama står overfor i de kommende år. Inden for den kommende uge vil han tage hul på opgaven med at få den amerikanske økonomi på fode igen. Det vil i første omgang sige at få vedtaget stimuleringspakken på 825 mia. USD og få et overblik over hvor meget yderligere kapitaltilførsel banksektoren har behov for. Rentemøde I den kommende uge vil fokus endvidere være rettet mod forbrugertillid tirsdag, rentemøde i den amerikanske centralbank onsdag og ikke mindst BNP tal ud fredag hvor der forventes et decideret kollaps i den amerikanske vækst i 4. kvt. Markedet forventer et fald i væksten på 5 pct. mens vi ikke vil blive det mindste overrasket, hvis væksten falder med 7 pct. og dermed være på linje med 2. kvt. 1980 eller det værste kvartal i minimum 40 år. Hertil kommer inflation og ledende europæiske indeks ud tirsdag, torsdag og fredag, som vil fastholde markedet i den negative vurdering af den europæiske konjunkturudvikling. I Europa kommer der også inflationstal der forventes at vise yderligere nedgang – denne gang til 1,4 pct. Europa vil – ligesom USA – komme til at flirte med deflation over de kommende måneder. Sammen med helt ekstrem lav økonomisk aktivitet vil det åbne op for yderligere rentenedsættelser fra ECB. Rente helt i bund Den officielle rente i USA er nu på et niveau der hedder 0,0 pct.- 0,25 pct., og her forventer vi ikke der sker noget. Op til rentemødet onsdag vil markedet derimod have fokus på hvad der bliver sagt, mere end hvad der bliver gjort. Det vil i første omgang sige på om der kommer klare udmeldinger om hvorvidt og hvor meget den amerikanske centralbank vil købe op i obligationsmarkedet for at presse den lange rente ned og mindske renteudgifterne for de amerikanske boligejere. På vores side af "andedammen" vil vi have øjnene rettet mod det tyske Ifo-tal der kommer tirsdag. Det befinder sig på det laveste niveau nogensinde, men det forventer vi ikke vil hindre at det falder yderligere. De fald vi er vidne til her (og i de realøkonomiske nøgletal der ellers offentliggøres), er de mest ekstreme der nogen sinde er set i Europa. Det fik i sidste uge den europæiske kommission til at nedjustere den forventede vækst i Europa fra 0,2 pct. til -1,8 pct. i 2009. Det ubetinget største fald i europæisk vækst nogen sinde. Arbejdsløsheden forventes at stige fra 7,5 til 9,5 pct. over de kommende 2 år. I de ting der er sluppet ud om den amerikanske stimuleringspakke, der skal genoplive den amerikanske økonomi, er følgende: Den bliver på 825 mia. USD (svarende til 4745 mia. danske kroner). Det svarer det til lige knap 6 pct. af BNP og er dermed den største finanspolitiske pakke i landets historie. Pakken vil angiveligt indeholde offentlige udgifter for 550 mia. USD og skattelettelser for 275 mia. USD. Blandt de offentlige udgifter er: 90 mia. til infrastrukturforbedringer, 45 mia. går til forbedret understøttelse og jobtræning og 20 mia. til fødevarekuponer til fattige (!). Hertil kommer udgifter på 50 mia. til sundhedsvæsenet og modernisering af energiforsyningen. Stort underskud Samlet set forventer kongressens budgetkontor, at det amerikanske budgetunder skud i 2009 bliver på 1200 mia. USD. det vil sige 8,5 pct. af BNP. En lille pakke mere (og det får vi med næsten 100 pct. sandsynlighed) og budgetunderskuddet havner over 10 pct. af BNP. USA’s samlede udestående gældsforpligtigelser er allerede på svimlende 10.700 mia. USD (75 pct. af BNP) og må ifølge den eksisterende lovgivning ikke stige over 11.300 mia. USD. Det kommer den til og den vil på lidt over 1 år stige fra 65 pct. til 90 pct. af BNP! Bekostelig affære Flere markedsanalytikere (specielt obligationsanalytikere) ser med gru på disse tal. De vil selvfølgelig på sigt udhule den amerikanske kreditværdighed hvis ikke man på et tidspunkt tackler disse problemer. Indtil videre - sandsynligvis de kommende 3-6 måneder - er det dog 2. prioritet. Førsteprioritet for at bevare kreditværdigheden er at bevare betalingsevnen og det gør USA kun ved at genskabe tilliden til økonomien. Det bliver en kolossal bekostelig affære, men noget der skal gøres. På den korte bane vil deflationsfrygten og obligationsopkøb på obligationsmarkedet fastholde de lave renter på obligationsmarkedet - mens der klart kan stilles spørgsmålstegn til den mere langsigtede kreditværdighed. Den er interessant for USA’s fordi de – i modsætning til f. eks Japan der har en offentlig gæld på hele 180 pct. af BNP – er overvejende afhængig af udenlandske investorer til at finansiere de offentlige udskejelser. Dermed vil dollaren også på sigt være udsat for udenlandske investorers villighed til at holde amerikanske fordringer …