EMNER

Kollaps i turistrådet koster millioner

Ekstern revision kritiserer den tidligere ledelse for mangelfuld økonomistyring

- Nu er der syn for sagn. Dette viser med al tydelighed, at det var bydende nødvendigt, da vi i byrådet gik ind og overtog administrationen af Turistrådet, siger borgmester H. C. Maarup om resultatet af de eksterne revisorers gennemgang. Arkivfoto: P

Det koster Mariagerfjord Kommune 3,13 millioner kroner at rydde op efter det økonomiske kollaps i Mariagerfjord Turistråd. For at afværge en truende konkurs i Turistrådet overtog kommunen i september i år styringen, og i den forbindelse påtog kommunen sig også gældsforpligtelserne. De 3,13 mio. kroner er den gæld, der er akkumuleret i Turistrådet, hvor årsregnskaberne de senere år har udvist millionstore underskud. Byrådet får torsdag 15. december en redegørelse for forvaltningens arbejde med at "udrede den økonomiske og driftsmæssige situation for Turistrådet". Mariagerfjord Kommune har haft en ekstern revisor, BDO Revison, til at gå Turistrådets budget for i år igennem med en tættekam og er nået frem til det resultat, at den økonomiske situation i Turistrådet var langt mere dyster, end den daværende ledelse af rådet ved direktør Ejvind Lassen gav udtryk for.