Kom an, ADH!

Storsatsende Vendsyssel Håndbold hentede i går Anne Hyldal i Aalborg DH, men det bliver ikke den sidste klubben erhverver hos hajerne. Nu vil Vendsyssel udfordre ADH som Nordjyllands bedste damehold.

Direktør Jan Hansen (tv.) og salgschef Johnnie Aabo (th.) har store forventninger til Vendsyssel Håndbold. 
Foto: Bente Poder.

Direktør Jan Hansen (tv.) og salgschef Johnnie Aabo (th.) har store forventninger til Vendsyssel Håndbold. Foto: Bente Poder.

Vendsyssel Håndbold jagter i denne sæson oprykning til den næstbedste række. Som NORDJYSKE tidligere har skrevet, bliver Christian Dalmose snart præsenteret som ny cheftræner. Og klubben lægger ikke skjul på, at den er så ambitiøs, at den vil lave et attentat på Aalborg DH’s status som Nordjyllands stærkeste damehold. - Der er ingen tvivl om, at vi vil udfordre Aalborg DH. Vi vil udfordre alle ligahold på den lange bane. Vi skal derop, hvor det er rigtigt sjovt, så de kan bare komme an, illustrerer Jan Hansen. Aalborg DH samler handsken op. - De skal være velkomne. Det er kun sundt med konkurrence. Helt ærligt, så er der ikke noget bedre for håndbolden, lyder det friske modsvar fra Lars Steffensen, som supplerer: - Det er da sjovere at spille mod Vendsyssel i en fyldt hal end foran 34 tilskuere i Silkeborg og 100 ovre i FIF. Anne Hyldal er, ifølge NORDJYSKEs oplysninger, ikke den sidste ADH’er, som skifter hajerne ud med Vendsyssel til sommer. - Det vil jeg helst ikke kommentere på nuværende tidspunkt, men vi udelukker aldrig noget, siger Jan Hansen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.