Kom hjem til endevendt hus

Tyverier 9. februar 2003 07:00
VESTBJERG: Fredag aften hen mod midnat kom beboere på Vestbjerg Kærvej i Vestbjerg hjem til en villa, som var totalt endevendt af en eller flere indbrudstyve. Vagthavende hos Aalborg Politi oplyser, at indbruddet blev begået ved at opbryde et vindue, hvorefter samtlige skuffer og skabe i huset blev endevendt og indholdet til dels tømt ud på gulvet. De foreløbige opgørelser viser, at der blev stjålet nogle smykker samt omkring 400 kroner, som lå i en tegnebog i et natbord på første sal. Desuden blev der stjålet 800-1000 kroner i gamle 100- kronesedler og gamle mønter. tino
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...