Kom i ekstra julestemning på en halv time

FREDERIKSHAVN:I Bangsbostrand Kirke kan man i dagene op til jul komme i ekstra julestemning, hvis man skulle mangle noget på den front.

Som noget nyt tilbydes der halvtimeskoncerter, hvor der vil være mulighed for en stille stund midt i juletravlheden. Det er et nyt tiltag som egentlig har sin oprindelse i Sct. Olai Kirke i Hjørring, hvor det i år er 20. år i træk sådan en koncertrække finder sted.

Bangsbostrand Kirke vil summe af julehygge med levende stearinlys og fakler udenfor kirken mm.

Koncerterne bliver af forskellig karakter med forskellige musikere. De finder sted i dagene 20. – 22. december.

Der er gratis adgang til koncerterne som begynder kl. 16. Hvad der måtte blive lagt i kirkens indsamlingsbøsser vil gå ubeskåret til menighedsplejen. Velkommen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.