Brønderslev

Kom igen, Kjeld

Hvis man stikker næsen frem....

Hejsa Så sku`da osse - her sidder du og giver almindelige dødelige et indblik i hvo"n en relativt lille sikring giver et højt tryk på en brændekløver - og så skal sår"n en matematikellerhvaddetnuerhaner bare skyde dig ned. Og - efter sarkasmen at dømme - godt nok også sikker på at have taget dig med bukserne nede med de 13 amp. Vel giver du ikke den naturvidenskabeligt korrekte forklaring, men det er der næppe nogen af læserne, der er særligt interesseret i. Jeg, der iøvrigt selv kender den rette sammenhæng, kan godt sætte folk i rette, når det er nødvendigt - men at nedgøre andre ligger bestemt under min værdighed. Så Kjeld - bare fortsæt - vi vil have de gode råd og oplevelser, og de skal - selvfølgelig - serveres på DIN facon. Go`sommer Frederik Marinussen, Brønderslev Hej Marinussen - tak skal du ha'. Hvis man stikker næsen frem, får man stryg - og det værste er, at det kan være velbegrundet. Ikke at jeg selv har prøvet det, men det har jeg da hørt ... Venlig hilsen Kjeld Bjerre