DEBAT Klima og miljø

Kom ind i klimakampen, Danmark – det haster

Af Julie Germann Petri, Mille Lisberg Krabbe Nielsen og Julie Nedergaard Jensen, elever på Mariagerfjord Gymnasium, Amerikavej 5, 9500 Hobro, jullenj31@gmail.com

FREMTID:Få fingeren ud, før fremtiden forsvinder.

Høje ambitioner og tomme løfter er noget bullshit, når vi står over for en verdensomspændende klimakrise, som vi ikke ved, hvornår viser sine konsekvenser for øjnene af os.

Alt for mange lever med et ”ude-af-øje-ude-af-sind”-mindset, men hvis vi ikke begynder at løbe stærkere nu, kommer konsekvenserne til at ramme os så hårdt, at de ikke kan rettes op på.

Tomme tønder buldrer mest, og hvis nogen er utilfredse med opsættelsen af flere vindmøller, fordi de er for grimme, for støjende eller fylder for meget, så er det dem, der får taletid, frem for dem, der går forrest med gode intentioner.

Men kan det virkelig passe, at vi skal opleve voldsomme naturkatastrofer og grusomme ødelæggelser på egen krop, før virkeligheden går op for os?

Er vi virkelig så arrogante og egoistiske, at vi afviser bæredygtig vindenergi, fordi det ikke pynter uden for vinduet?

Er det trods alt ikke smukkere, at vi gør noget for klimaet, for fremtiden og for udviklingen, end at det ender i blodbad og oversvømmelser?

Er det virkelig så svært at sætte pris på banebrydende teknologiske fremskridt, bare fordi det ikke nødvendigvis pynter ved kysten?

Et andet godt eksempel på denne egoistiske tankegang, vi i Skandinavien bærer på, er situationen med grænsehandel under coronakrisen.

Flasker og dåser fra Tyskland har ingen værdi for os i Danmark, hvor vi normalvis kan få pengene retur for tomme flasker. Idet de tyske grænser lukkede ned, og øl og sodavand ikke kunne importeres over grænsen mere, opstod der et opsigtsvækkende scenarie.

Kørte man langs landevejen, lå der hverken flasker eller dåser, for hvorfor skulle man som dansker smide “penge” ud af vinduet?

Ligesom grænserne åbnede op igen, og danskerne strømmede til grænsen for at få lageret fyldt op, flød vejgrøfterne med værdiløse dåser.

Hvordan kan man lukke øjnene og se bort fra problemet, som vi stiller resten af verden i, fordi vi agerer forkert?

På trods af vores globale position som et veludviklet, rigt, vestligt land, der anser sig selv som forløber for især vindenergi, har vi tydeligvis ikke noget problem med at tage skyklapper på og sende lorten videre, når det kommer til andre klimamæssige problemstillinger.

I Danmark genanvendes cirka 16 pct. af vores plast - omtrent samme procentdel som der genanvendes på globalt plan.

Men hvad bliver der så af resten?

Ja, en del af det bliver solgt videre til private genanvendelsesfirmaer, der frasorterer det, de kan genanvende og skabe profit af.

En chokerende stor del ender dog på overfyldte lossepladser i de allerede hårdtprøvede u-lande, hvor arbejdskraften er noget kun billigere, og hvor børn blandt andet arbejder under forfærdelige forhold og tjener 10 øre pr. kg plast, de samler.

Især Indonesien oplever store miljøproblemer, da de ikke har et tilsvarende indsamlings- og sorteringssystem, som vi har i Europa.

Men en stor del af den plastik, der forurener i Indonesien, er ironisk nok produceret af vestlige virksomheder med hovedkvarter i EU eller Nordamerika - men hjælper vi så u-landene og kompenserer for vores svineri?

Nej, vi vender det blinde øje til og sænker desuden ulandsbistanden - for nu er det ude af vores hænder og dermed ikke længere vores problem.

Men frygt ikke - vi har selvfølgelig ambitioner i Danmark.

I mange tøjbutikker koster plastikposer penge, og vores pantordning har sikret os, at hele 92 pct. af pantflasker kommer tilbage i systemet igen.

Dette hænger muligvis sammen med det faktum, at alle EU-lande skal genanvende 50 pct. af plastikemballageaffaldet i år 2025. Men man behøver ikke være særligt skarp for at kunne se, at det ser ret sort ud, når vi nærmer os år 2021, og som tidligere nævnt stadig kun genanvender 16 pct. af plastikaffaldet.

Vi har brug for nogle mere vidtrækkende løsninger og en mere intensiv indsats, både fra politikere og borgere selv.

Et eksempel kunne være det internationale koncept “zero waste shops”, hvor man medbringer sine egne genbrugelige beholdere til indkøb af fødevarer.

Dette mindsker spildet af emballage, da fødevarerne er uden indpakning og købes efter vægt.

Så kom nu ind i kampen, Danmark!

Hvorfor er det overhovedet lovligt at eksportere affald og lade andre stå med skraldet - bogstaveligt talt?

Jo, det er en hel del smukkere og mere livsbekræftende at sikre fremtiden for alle, end at leve i vores luksuriøse, privilegerede og naive del af verden, mens resten lider under kummerlige forhold, som vi er ophavsmænd til.

Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi ikke kan tage ansvar for vores egen adfærd, og at vores egne overfladiske behov skal tilfredsstilles på bekostning af resten af verdens - og fremtidens - velbefindende.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.