EMNER

Kom indenfor!

Forskellighed og fællestræk samlet i nummer 53

ØGADEKVARTERET:Det var ikke uden en vis skepsis de første sonderinger i kvarteret omkring Bornholmsgade blev foretaget, da redaktøren havde forelagt idéen. For kan man overhovedet tillade sig at trænge ind i folks liv på den måde? Kan man sådan uden videre komme brasende og bede mennesker, der lever i al ubemærkethed om at åbne døren og blotte deres liv for en fremmed? Det første møde med opgang 53 var tankevækkende. Boligforeningens repræsentanter linede spillereglerne op inden visitten nær skuret, hvor bybusserne 2, 12 og 15 styres mod Visse, Uttrup og Hasseris med pendlere bag duggede ruder. Efter en nøjere granskning af oversigtstavlen med såvel danske som mere fremmedartede klingende navne, trak NORDJYSKES udsendte over i naboopgangen og søgte ly med vanddråber løbende ned over kinden for der så at blive bedt om at legitimere sig af en af beboerne fra nummer 53, som var fulgt efter og ikke brød sig om "snushaner" i ejendommen. Ét vel nok yderst rimeligt forlangende af en helt almindelig borger i Aalborg, må man medgive i situationen. Men det spontane møde pustede blot yderligere til nysgerrigheden om at møde andre af de mennesker, der lever bag hver deres facade i den samme bygning under det samme tag. I Bornholmsgade lærte jeg siden mennesker at kende, der i deres hverdagsliv ikke ytrer noget som helst ønske om særbehandling eller om at skille sig ud fra mængden, da de hverken er ekstremt dygtige, heldige, smukke eller smarte. Alle med forskellige problemer, glæder, ambitioner og drømme. Men hvilken varme og åbenhed der strømmede ud af lejlighederne i opgangen, hvor familier, enlige, fraskilte, forelskede og fortvivlede lever dør om dør uden nødvendigvis at gøre andet end at nikke reserveret til hinanden, når de tilfældigt mødes. Andre igen tager del i de sociale sammenkomster, når der kaldes til arbejdsdage og sommerkaffe i gården. Når alt kommer til alt er Morten, Mette, Aida, Michael, Ryszard, Buzena, Martin, Laura, Lulu og damerne Steffensen på tredje sal vel lige så forskellige som mennesker nu engang er, uanset om man indleder en samtale med dem i en flygtningelejr i Libanon, på markedet i en indianerlandsby i Guatemalas højland eller på en café i den bosniske hovedstad Sarajevo. Alligevel er der også mange fællestræk, for som alle andre i den globale landsby lever beboerne i Bornholmsgade 53 med håb og drømmen om et godt og trygt liv med familie, kæreste, arbejde og interesser. I de næste dages aviser repræsenterer de den mangfoldighed og den rigdom, der findes, når man kommer tættere på hver enkelt individ og den historie, vi alle slæber med os. Tilsammen danner beboerne i Bornholmsgade 53 en lille mosaik, som kunne være formet anderledes i en anden opgang i Aalborg, Aarhus eller Aabenrå. Hvilket privilegium det for mig har været at få lov til at møde disse mennesker i deres hjem, som de åbnede uden at forvente andet end tillid.