Kom med et fælles udspil

Jelved og Lykketoft bør hurtigt enes om en hundrededags plan, hvor de beskriver, hvordan S og R i fællesskab vil håndtere den danske udlændingepolitik samt hvilke konkrete initiativer, de vil tage i løbet af de første 100 dage i regering, hvis valget vindes.

Det fælles udspil bør være et kompromis mellem de to partiers divergerende udmeldinger. Et sådan kompromis er ikke umuligt. Uoverensstemmelsen handler nemlig ikke om egentlige holdninger, men om overophedet retorik, der har fået partierne til at tale forbi hinanden. Efter Europarådets kritik af den danske 24-års regel, har det Radikale Venstre som bekendt krævet en ny udlændingelov. 24-årsreglen skal ifølge Marianne Jelved ændres til en 21-årsregel. Socialdemokratiets ledelse holder derimod fast i 24-årsreglen, fordi det er den mindst ringe metode til at undgå tvangsægteskaber, anden spekulation i familiesammenføring og lign. Man behøver således ikke at være trænet politisk iagttager for at gennemskue, at Det Radikale Venstre opererer på det idealistiske plan, mens socialdemokraterne håndterer spørgsmålet pragmatisk. Vælger de radikale at anskue problemstillingen pragmatisk, som socialdemokraterne gør, er jeg overbevist om, at også de vil kunne se, at 24-årsreglen, som den fungerer i dag, tjener et nyttigt og helt nødvendigt formål. På samme måde er jeg overbevist om, at den socialdemokratiske ledelse ligesom de radikale mener, at 24-års reglen udfra en idealistisk synsvinkel er en urimelig regel, fordi det virker unfair, at samfundet skal bestemme, hvem voksne mennesker skal gifte sig med. Så langt så godt. Men hvad kan en fælles hundrededags plan så bestå af? Efter min mening bør Socialdemokratiet komme med den indrømmelse, at Europarådets kritisk skal tages til efterretning og analyseres meget nøje. Danmark kan på ingen måde være tjent med at overtræde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvilket der da heldigvis ikke er meget, der tyder på, at vi gør med den nuværende lovgivning. Socialdemokratiet bør også komme med den indrømmelse, at 24-årsreglen på sigt skal afløses af alternative metoder. Det Radikale Venstre bør til gengæld indrømme, at hvis det idealistisk set er forkert med en 24-årsregel, så giver en 21-årsregel, som de selv foreslår, heller ingen mening. Den vil nemlig være lige så diskriminerede – bare for en yngre og mindre gruppe mennesker. Endvidere må de radikale gå med på, at en afvikling af 24-årsreglen ikke kan ske uden videre, men over tid - i takt med at alternative metoder vinder indpas og viser succes. Hundrededagsplanen bør konkret indeholde et løfte om, at der straks, en evt. kommende S-R regering dannes, nedsættes et hurtigtarbejdende udvalg, der ved udløbet af de første hundrede dage skal fremkomme med en langsigtet udlændingepolitisk plan, der som minimum indeholder følgende punkter: 1. En politik for håndteringen af Europarådets kritik og en handleplan for det fremtidige samarbejde med Europarådet om overholdelse af den europæiske menneskerettighedskonvention. 2. En beskrivelse af alternativer til 24-årsreglen samt en oversigt over måder at gennemføre disse alternativer i den danske lovgivning 3. En ny politik for Danmarks rolle i arbejdet med at sikre fælles udlændingeregler i EU 4. En langsigtet tidsplan for gennemførelsen af disse alternativer 5. En målsætning om en fremtidig afskaffelse af 24-årsreglen, når alternativerne har vist sig at virke Hundrededagsplanen kan med fordel lanceres sammen med andre punkter. Men de ovenstående seks punkter, betragter jeg som nødvendige for, at S og R kan fremstå som et troværdigt regeringsalternativ. Men når det er sagt, er der trods alt en lang række andre vigtige emner, bl.a. landets økonomi og beskæftigelsessituation, der afgør, om det er den nuværende højrefløjsregering eller centrum-venstrealternativet, der skal regere Danmark i fremtiden. Rasmus Prehn, Hellekisten 15, Svenstrup, er folketingskandidat for Socialdemokraterne og medlem af Aalborg Byråd