Kom nu godt hjem

8. september 2002 08:00

11. september 2001 var allerede en speciel dag for mig og min kone inden angrebet på World Trade Center. Vores datter var på udvekslingstur med IAEA (International Agricultur Exchanging Accorsion) og arbejdede på en farm i Alberta, Canada. Vi havde længe planlagt at besøge hende, og netop den formiddag blev den endelige beslutning taget og billetten bestilt. Jeg havde hørt den sidste rest af en radioavis, men ikke så meget, at jeg blev klar over, hvad det var, vi havde set et brudstykke at på tv. Jeg mente, det var noget computerlavet opdigtning. Det var først, da jeg ringede vores datter op (når vi ville hende noget, gjorde vi det, når hun var inde til frokost - der er otte timers tidsforskel). Jeg så fik at vide af hende, hvad der var sket, eller rettere hvor alvorligt det var. Vi havde frem til mandag chance for at aflyse turen. 11. september var en tirsdag. Vi overvejede det, men som jeg sagde til konen: "Nu bliver der ekstra kontrol, så er det mindre farligt". Der var ekstra kontrol, og hvem blev kropsvisiteret? Som altid: Mig. Vi havde en god tur. Det er så en anden historie. Vi hørte på fjernsynet, at USA anklagede Canada for lemfældig grænsekontrol. Nyhederne var fulde af beretninger om det skete, sikkert som i Danmark, men ellers mærkede vi ikke til noget i det daglige. Prærien i Alberta er et fredeligt sted. Vores datter kom godt hjem og har været i Canada siden. Vi andre vil også flyve igen, hvis der er lejlighed til det.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...