Kom og fortæl hvad du har oplevet

Pløjning på bakken i Børglum. Kunne det inspirere til en fortælling. Foto: Kirsten Olsen
3. oktober 2016 08:48

Ældre Sagen i Løkken-Vrå og Vrå Lokalhistoriske Arkiv holder fortælletime mandag 10. oktober kl. 14 i Uhrenholts Gård.

- Septembers fortælletime, hvor Peter Mouritsen fortalte om billedbogen Prop, en billedbog, men med et emne som voksne, forældre og bedsteforældre, ville kunne udnytte, hvis man vil fortælle, hvad en blodprop kan bevirke. Det var en meget, meget fin eftermiddag, siger Ældre Sagens formand Ingrid Andresen.

- Til oktobers fortælletime har vi desværre ikke fundet en person, der vil begynde fortællingen, fortsætter hun.

- Vi håber, at mange møder op og giver deres bidrag: en god ferieoplevelse, en historie fra gamle dage, en fantastisk oplevelse fra dagligdagen, lidt fra den kommunale verden eller noget helt andet.

- Ja vi kan måske begynde med kaffe, så kan vi jo altid kommentere styrke, den sunde eller usunde kage. Ja, så er vi i gang. Vi ses til en hyggelig eftermiddag, lyder det fra Vrå lokalhistoriske Arkiv og Ældre Sagen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...