EMNER

Kom og råb Julemanden op

} Der skulle heller ikke i år være risiko for, at Julemanden sover over sig og først gnider søvnen ud af øjenene i løbet af januar. Allerede søndag 14. december skulle han gerne vækkes af af et talstærkt børnepublikum, der om eftermiddagen skal traske mod møllen, hvor han efter sigende skulle ligge og snorke med slikposer i gavesækken. Det er blot en af flere aktiviteter, som finder sted søndag fra middagstid og frem til klokken 17. Butikkerne holder åbent, og man er ligeledes klar til at invitere indenfor i Gøgsig’s Pakhus, hvor der blandt andet bydes på bolche-mageri, fremstilling af juleflæsk, alskens julehygge og en rask bette skattejagt for de yngste. I løbet af eftermiddagen er der musik i gadebilledet, når både Sindal Blæserne og Sindal Ungdoms Brass Band giver prøver på deres kunnen, inden Sindals Samlede Nisseorkester danner den musikalske fortrop, når det er blevet tid til at hente Julemanden. SINDAL Advokatkontor er flyttet } I går eftermiddags holdt advokatfirmaet Birte Dyrberg reception. Anledningen var, at Sindal-kontoret er flyttet fra Østergade 8 til Vestergade 6.