Gistrup

Kom og vær med til petanque

GISTRUP:LKB-Gistrups afdeling i petanque byder søndag formiddag mellem kl. 10 og 12 på åbent hus for alle interesserede på anlægget ved Gistruphallerne. Afdelingens unge alder til trods er der allerede et meget flot anlæg med fem baner samt en overdækket terrasse til rådighed, hvor det er muligt at komme i skygge eller i læ for en pludselig byge. I forbindelse med arrangementet bliver det således muligt ikke bare at prøve spillet men også at høre lidt om reglerne og om klubben. Det er endvidere tanken at afvikle en mindre turnering i forbindelse med arrangementet, så det er bare at møde op.