Kom op af skyttegrav

Er forbrugerne gået for meget i skyttegravene?

Der er i høj grad brug for, at regeringen og Folketinget satser på en forbrugsmæssig set ketchupeffekt i 2. halvår. Den kommer! Og slår nok senest igennem i 4. kvartal. Julehandlen slog klik i 2008 med en minusvækst i butikkernes kasseapparater på 4,3 pct. for den samlede detailhandel. For "føde- og dagligvarer" en beskeden fremgang på 0,3 pct. For hele den øvrige detailhandel - specialbrancherne - en tilbagegang på 8 pct. For hele året 2008 for den samlede detailhandel blev det til 0-vækst. For "føde- og dagligvarer" en fremgang på 4,5 pct. i kraft af stigende fødevarepriser i løbet af 2008. For hele den øvrige detailhandel - specialbrancherne - en tilbagegang på 4,5 pct. Finanskrisen og dermed nedturen for detailhandelen, for specialbrancherne, startede som et lynnedslag i oktober og året ud og er fortsat med samme styrke her i årets første måneder. Det viser bl.a. de nyeste tal for januar fra Danmarks Statistik og meldinger fra detailhandlen. Forbrugerne er i høj grad blevet skræmte og er forbrugsmæssigt set gået i skyttegravene. Fortsætter den udvikling, så kan det komme til at koste mange mindre og mellemstore butikker livet - sætte en ophørs- og konkursbølge i gang. Det vil en bissehård kamp om søndagskunderne med stærke lokketilbud i ikke mindst udvalgsvarer kun gældende den pågældende søndag fra de store discount-, supermarkeds- og varehuskæder - og også butikker i storcentre medvirke stærkt til. Det sås helt tydeligt op til og landsdækkende åbent søndagsåbent 28. februar. Der købes jo så også andet end lige lokketilbuddene. Det tapper i høj grad forbrugerne økonomisk set or køb i de mere lokale butikker. Det er en bissehård kamp om kunderne, der især i Stor-København i høj grad kommer til at underminere eksistensgrundlaget for og tage livet af for mange mindre og mellemstore specialbutikker. Det kan især komme til at ramme specialbutikkerne i de københavnske brokvarterer og omegnskommuner hårdt. Men også i mindre og mellemstore byer/handelsområder og i udkantområder ud over landet. Forbrugerne er dertil også gået i skyttegravene med boligforbedringer. Og bankerne med nye lånemuligheder. Det trækker tæppet væk under mange arbejdspladser og virksomheder i håndværksbrancherne. I Danmarks Statistik for konkurser har der i 4. kvartal været en vækst på 94% fulgt til dørs i januar på 85% og næppe mindre i februar og marts. Tværtimod. 2009 kan blive et gyser- og saneringsår, hvis ikke regeringen griber markant ind herimod. Og det gør regeringen. Formentlig effektivt. 2009 tegner til et gyser- og saneringsår for store dele af erhvervslivet, hvis ikke der sker noget igangsættende. Og det til trods for, at størstedelen af husstande får flere penge at råde over til forbrug her i 2009, end det var tilfældet i 2008. Regeringen og Folketinget er da også klar over, at der er brug for igangsættende vækstpakker, initiativer, der psykologisk set for at få de skræmte forbrugere op af skyttegravene. Det første initiativ blev at forbedre erhvervslivets likviditet med en hjælpepakke med udskydelse af betaling af skat og moms. Dertil regeringens 1,5 milliarder i tilskud til boligrenovering. Og nu skattereformen med skattelettelser, der dog først træder i kraft næste år. Det er bare ikke godt nok. Det erkendte regeringen da også. Derfor samtidig med skattereformen den for mange overraskende frigivelse af den særlige SP-opsparing i 2. halvår til at få sparket forbruget i gang. Både rejsebranchen og detailhandlen ruster sig nu til kamp om de mange milliarder, der frigives, når op mod som tippet af mange - tre fjerdedele - af borgere med SP-opsparing vil hæve deres opsparing. Måske op mod tre fjerdedele - men op mod halvdelen vil også være fint. Meldingerne fra en af rejsebranchens direktører er da også, at frigivelsen er som sendt fra himlen og sætter fut i privatforbruget til delvis redning af rejsemarkedet denne sommer. Det vil bare ikke være så heldigt for samfundet, hvis en alt for stor del af de frigivne milliarder blot ender i charterferier. Det skal stordetailhandelen, landsdækkende kæder, storcentre og bymidter nok gøre sit til ikke sker med en massiv forbrugspåvirkning med et tilbudsboom i annoncer, tilbudsaviser og kataloger på højde med opvarmningen til en julehandel. En påvirkning, der kan holde forbrugerne fra at tage på charterferie og i stedet for satse på hjemmeferie - i flere familier måske især med planlagt men udsat boligrenovering. Der er lagt op til en forbrugsmæssig set måske kun mindre ketchupeffekt i 2. halvår. Og den slår forhåbentlig senest pænt igennem i 4. kvartal, hvor flest måske først har hævet deres SP-opsparing. Køb lokalt, når pris, sortiment og service er OK. Borgere handler selvfølgelig i høj grad lokalt i mindre og mellemstore byer/handelsområder, når pris, udvalg og service er OK. Det har der i mange år under forbrugsfesten været gode muligheder for. Og bør også fortsat være det, hvis forbrugerne bakker op herom. Det er selvfølgelig lige nu svært lokalt for mange mindre og mellemstore virksomheder i detailhandlen og håndværkere at opnå tilstrækkelig omsætning. Fremtiden i disse nedturstider står og falder i høj grad med tro og tillid til den lokale opbakning nu og fremover.