EMNER

Kom til Store Legedag

Rhododendronparken omdannes til et stort legeland

Børnefamilierne inviteres til Store Legedag i rododendronparken på søndag, hvor der er udfordringer til børn i alle aldre og indtryk for alle sanser. Billedet her er fra gøglersommerskole i 2010.	 Arkivfoto

Børnefamilierne inviteres til Store Legedag i rododendronparken på søndag, hvor der er udfordringer til børn i alle aldre og indtryk for alle sanser. Billedet her er fra gøglersommerskole i 2010. Arkivfoto

BRØNDER:Rododendronparken i Brønderslev bliver søndag 26. maj omdannet til store legeland for børn og deres forældre.

Dagen begynder klokken 10 og slutter klokken 15, og den vil blandt andet byde på kunstværksted, musikværksted, friluftslege, bordhockey, nærkontakt med naturen, spejderbål og masser af gøgl.

Bag initiativet står en arbejdsgruppe bestående af sundheds- og handicapchef Inge Tengnagel, kulturkonsulent Inger Aarup-Kristensen og afdelingsleder Helle Rasmussen, Forebyggelsesafdelingen.

- Vi vil gerne bruge parken - også til børnefamilierne. Vi bruger parken til mange spændende arrangementer, men vi mangler at få børnene lokket med, fortæller Inge Tengnagel, der understreger, at bedsteforældre bestemt også er velkomne til at deltage i legedagen.

- Parken er et smukt sted, hvor der er mulighed for at udfolde sig, så vi vil gerne invitere børnefamilierne ned og lege på det tidspunkt, hvor parken plejer at være allerflottest.

- Og når vi siger lege, mener vi det. Vi vil sætte fokus på alle de forskellige legemuligheder, der er både i forhold til gamle og nye lege. Men vi vil også gerne vise, hvad vores forskellige kulturinstitutioner - spejderne og foreninger - har på programmet for børn i dagligdagen.

- Det er for hele familien - og vi satser virkelig på, at det bliver en sjov dag, fortæller Inger Aarup-Kristensen.

Familierne opfordres til at tage tæpper og madkurv med til en hyggelige og sjov dag i parken.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.