Kom ud over stepperne

røg, junkfood, stress, for lidt søvn mv. Men det varer ikke ved.

Det vil sige, at selv om vi, i overført betydning, tæsker løs på den, er den rar og gavmild og bygger os pænt op igen uden at sætte for mange tydelige spor. Det kan vi nyde godt af, i hvert fald indtil vi bliver omkring 25-30-40 år (alt efter vores gener og summen af belastninger), så begynder vores levevis at sætte sine tydelige spor, for her er kroppens opbyggende egenskaber for nedadgående! Ryggen begynder at smerte, fedtkiloene sidder ekstra godt fast, rynkerne træder i karakter, energien daler osv. Jo hårdere vi har været ved vores krop i ungdomsårene, jo værre er det. Hvem tager ikke en Panodil i ny og næ? Tak kroppen for det, for netop disse symptomer gør, at rigtig mange af os i samme periode får øjnene op for, at vi skal gøre noget ved det! For det kan nok være, at symptomerne ikke i første omgang synes dødsens alvorlige og kan klares med et par Panodil og en god dækkende creme, men på lang sigt kan de udvikle sig til langt alvorligere livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes, kroniske smerter, gigt, depression, kræft mv. For mange danskere er hovedpine, muskelsmerter, træthed og hormonelle forstyrrelser blevet en naturlig del af hverdagen. Hvor ofte tager du et par smertestillende tabletter? Du skal ikke tage smertestillende, med mindre det er strengt nødvendigt. Vi er ikke skabt til at have ondt, småhovedpine eller til at slæbe os trætte ud af sengen eller sove på sofaen, når klokken er 21. Eller at være vågne flere gange hver nat, eller småsnotte 3-5 gange hvert år. Vi er ikke bygget til at have oppustet mave, forstoppelse eller diarre med jævne mellemrum. Har du det sådan, skal du gøre noget ved det. Vi er skabt til at være friske, når vi står op og have en naturlig energi hele dagen, til at sove natten igennem, hvor kroppen restituerer og genopbygger til en smertefri tilværelse fra vugge til grav! Tag en snak med dig selv Er din hverdag præget af spændinger, træthed, utilpashed, vægtubalancer og andet som nævnt ovenfor, er det på tide at du kigger lidt alvorligt på de ting i din hverdag, der udløser symptomerne og gør så noget ved det. Start med at kigge på tre områder af dit liv. Dyrker du motion? Spiser du sundt? Er du tilfreds med dit arbejde og dit familieliv? Du behøver ikke ændre alle områder på en gang. Tag en lille bid ad gangen. Belønningen viser sig hurtigt i form af et større velvære, mere energi, bedre nattesøvn, færre smerter, bedre selvværd, bedre humør og meget andet, der styrker dig til at klare hverdagen og gør livet skønnere. Et godt sted at starte er motionen Fysisk aktivitet giver overskud i hverdagen, et bedre humør, færre spændinger, bedre nattesøvn og har på mange områder en bedre effekt end medicin. Personer, der begynder at motionere, vil ofte opleve, at det også har en positiv indflydelse på det mad vi spiser og på levemåden generelt. Du træffer simpelthen sundere valg. Find din stil Alle kan motionere, børn, unge, gamle, gravide og ja, selv med skavanker og skader kan du motionere - det gælder om at finde den motionsform, der passer dig, og det kan ændre sig hele livet. Her er 7 punkter du kan drøfte med dig selv, før du springer ud i det! 1. Hvilken form er du i? 2. Har du sygdomme, skader eller skavanker, drøft motionsplanerne med din læge, fysioterapeut eller kiropraktor. 3. Hvilken motionsform synes du er sjov? Find dit indre legebarn og vælg ud fra det, der giver dig et smil på læben. Lad dig ikke stoppe af, hvad du tror andre tænker. Du behøver ikke nødvendigvis gøre det almindelige. 4. Er du solotypen eller holdtypen? Hvad motiverer dig - også på sigt? Har du brug for et konkret mål, en konkurrence, en dato eller andet, er det vigtigt, at du sætter målet. 5. Prøv det af.Tal med nogen, der har prøvet det, eller bestil gratis prøvetimer og kom ud og prøv tingene af, før du beslutter dig. Anskaf dig et par gode sko, hvis det behøves, men lån gerne tøjet fra veninder og venners træningsgarderobe, indtil du har truffet dit valg. 6. Sæt tiden af i din kalender. Hver uge og kom af sted hver anden dag. Husk lidt har også ret så en god spadseretur, cykletur eller fysisk leg med børnene er også motion. 7. Sæt det ene ben foran det andet og gør det. Ofte bruger vi lige så meget tid på undskyldningerne som det tager at komme af sted. God fornøjelse Venlig hilsen Pernille H. Steenberg Kostvejleder og træner.