Kom, vi spørger en ekspert

Min Tv-Sofa vil i dag beskæftige sig med det udbredte begreb: Journalist interviewer journalist. Der kunne også kaldes "at springe over hvor gærdet er lavest". I stedet for at finde en ekspert, man kan spørge om noget, finder man en anden journalist. Helst fra ens egen arbejdsplads. Men det her kan jeg, en helt almindelig tv-anmelder, jo ikke bare sådan sidde og skrive løs om, så jeg har inviteret en anden tv-anmelder hen i sofaen, så jeg kan interviewe ham om det. Det er NORDJYSKEs egen tv-anmelder, Lars Borberg. - Og, Lars. Velkommen her til en snak om journalister, der interviewer journalister. - Tak, Lars. Ja, det er jo et udbredt fænomen. - Men, Lars, set fra din sofa, hvordan tror du så, det kan være, at det er blevet så almindeligt? - Tjo, Lars, måske er det simpelthen fordi, det hele bliver meget tryggere og hyggeligere på den måde. Du ved, når man sådan kender hinanden lidt. (Her skal jeg lige beklage, at vi må undvære den lille pause mellem spørgsmål og svar, hvor eksperten/journalisten i den anden ende står og ser underlig indadvendt ud, som om der sker noget inden i ham, en boble, der bevæger sig rundt i tarmen, f.eks. - mens han jo i virkeligheden bare venter på, at hans kollegas ord skal komme ned til ham fra den geostationære satellit 35.000 km ude i rummet. Kunsten er at undgå at tale i munden på hinandens øresnegle. Men hvis læseren vil forestille sig pausen, bliver det hele lidt mere autentisk). - Ja, Lars, hyggeligere og tryggere, men handler det her ikke mere om at give seerne den bedst mulige information om emnet, hvis man skulle spørge lidt kritisk... - Jeg forstår ikke helt, Lars. Kritisk? Og "den bedst mulige information"?, jamen, det er jo netop det, de får, når man spørger de rigtige eksperter. Os. Journalisterne. - Okay, Lars, lad os lige følge det spor lidt. Journalisterne. Jamen, der må da også være andre eksperter, sådan nogle rigtige eksperter, f. eks. på Syddansk Universitet. - Lars. Det kan da godt være, der er nogen, der ved meget om begrænsede emner. Men de skal jo også kunne formidle det, så seeren kan forstå det. Og hvem kunne være bedre til det end vi journalister? - Godt, Lars. Den køber jeg så. Men eksperten må dog trods alt have nogle forudsætninger, som journalisten ikke kan have... - Ja, haha. Det er jo gerne det, der gør dem uforståelige. Og tænk lige på, hvem det lissom er, der står med fingeren i jorden, hver eneste dag for at høre hvad vej vinden blæser. - Haha, ja, det kan du sgu have ret i, Lars. Men her er det jo netop, at vi journalister kommer ind i billedet. Som formidlere, du ved. Hvis jeg interviewer sådan en ekspert på den rigtige måde - og sørger for at holde ham til sagen og får ham til at tale et forståeligt dansk, jamen så burde han vel i princippet være den bedste at spørge. - Hør nu her, Lars. Hvorfor gå over åen efter sand? Vi er i bund og grund selv de bedste. Og når du spørger mig, er det også meget lettere på forhånd at aftale, hvad jeg skal svare - for slet ikke at tale om, at jeg er trænet til at gøre det kort og i et lavlix-sprog, selv førskolebørn kan forstå. Plus, ikke mindst, at jeg ved hvad seerne gerne vil høre. - Lars. Er det helt rimeligt at se sådan på det? Skulle seerne ikke have lov til selv at vælge, hvad de vil høre og hvordan de vil tolke det? - Jo, Lars, det er hele meningen. Og det er jo også det de gør. De ser jo vores nyhedsudsendelser i stimevis - det er den mest tydelige indikator, du kan få. Ellers ville de jo vælge os fra, ik'? - Tak, Lars... - Lige en sidste ting... - Godt, Lars, men så kort her til sidst. - Netop. Det er jo den allerstørste fordel ved, at journalist interviewer journalist. Vi journalister forstår jo sådan nogle kodeudtryk som "kort her til sidst". Det betyder nemlig, at ens modpart, altså den interviewende journalist, nu har fået en besked i sin øresnegl om, at der ikke er ret mange sekunder tilbage af indslaget, så nu skal der altså så småt landes, hvis du forstår hvad jeg mener med det billedsprog, og så er det din opgave at få den interviewede part til at forstå, at nu skal det gøres kort, så du ikke er nødt til at sige... - Vi bliver nødt til at stoppe her, Lars. Det bliver så det sidste ord i denne omgang.