Ålbæk

Kombibibliotek blev åbnet med sang

Det nye folke- og skolebibliotek er blevet indviet af børn og voksne

7
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Biblioteket var fyldt til den officielle åbning. Både børn og voksne fra byen kom for at se de nye moderne lokaler.Privatfoto

AALBÆK:Frederikshavn Kommunes første kombibibliotek er nu i officielt indviet og dermed taget i brug i Aalbæk.

Indvielsen fandt sted tirsdag 29. november om eftermiddagen, og masser af mennesker var dukket op for at markere dagen.

Den officielle indvielsestale blev holdt af formanden for Kultur- og fritidsudvalget Mogens Brag (V):

- Det bedste af to biblioteksverdener, skolebiblioteket og folkebiblioteket, er smeltet sammen. Frederikshavn Kommune har fået sit første kombibibliotek her på Aalbæk. Resultatet er vellykket , sagde Mogens Brag.

Han forklarede, at tankerne om et fælles bibliotek på skolen har været en interessant og spændende mulighed, der har været overvejet gennem længere tid.

- Så pludselig kom chancen - et andet byggeprojekt på skolen åbnede muligheden for at få realiseret vores ideer om kombibiblioteket i samme ombæring. Vejen til det nye Aalbæk Bibliotek har været kort - men intenst. Siden august har der været arbejdet konkret med, at bibliotekerne skulle flytte sammen, og det satte gang i en intens planlægningsproces, som vi nu kan se frugterne af.

- Det nye kombibibliotek er et godt og klart eksempel på, at når vi rækker ud mod hinanden og samarbejder, så kan vi nå langt - med få midler, pointerede Mogens Brag.

Først i det nye år øger man bibliotekets tilgængelighed for borgerne; En selvbetjeningsløsning med direkte adgang udefra, og en særdeles brugervenlig åbningstid fra tidlig morgen til hen på aftenen - året rundt.

Udvalgsformanden kom også ind på fordelen ved at have et folkebibliotek og skolebibliotek sammen.

- Synergieffekten af samarbejdet bliver til gavn og glæde for alle aldersgrupper.

- Elever og personale på skolen får adgang til en langt større samling af materialer. Borgerne får i forbindelse med biblioteksbesøg deres gang på skolen, og kan på den måde bedre følge med i, hvad der rører sig her, sagde Mogens Brag.

Udover taler var der også bidrag af bibliotekets brugere.

Skolens kor "Muslingerne" vakte stor begejstring med tre sange.

Det nye bibliotek har fået en flot læsesal og publikums-PC’ere med lækre møbler til de voksne. I børneafdelingen kommer der helt nyt legetøj og hyggekroge/arbejdspladser.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.