Komedie eller tragedie

Lokalpolitik 6. oktober 2002 08:00

Der var pludselig tomt på Rådhuspladsen i Frederikshavn. Protesterende forældre og pædagoger, som sang så smukt for at få mere indhold i tilværelsen for deres små poder, var for længst gået hjem. Og livet kørte nu igen i sin vante trummerum. Livet i Lidenlund havde en ganske kort sekund været opflammet og stemningen næsten revolutionær, men byens navnkundige borgmester - kendt som mester Erik, havde formået at få alle sognets fremmeste mænd og kvinder bænket om samme bord - og endda fået dem til at æde med samme slev. Ganske vist havde han i skyndingen talt om nødvendigheden af at sætte tæring efter næring for at få kommunens skrantende økonomi til at hænge sammen, men de havde jo sunget så smukt på pladsen foran kommunens rådhus, at han måtte knibe en tåre. Årh, så tag da spendérbukserne på, lød det fra Røde Paul, som altid var lidt stor i slawwet, når tiøerne skulle rulle. Og mester Erik lyttede og gjorde som våbenfællerne sagde. Årh, såmænd, sagde han! Og så fik han Simens søn Karsten til at åbne sognekassen og hev de tiører frem, der var. Talte dem længe. Grundede og sagde. - Hvis vi sætter, at ørerne er dalere, så kan vi skræve uden at spendérbukserne revner. Og det gjorde de så i fællig og under ægte musketer-ed. Sådan får alle eventyr en god slutning. Men i virkelighedens verden ringer alarmklokkerne fælt for Frederikshavn Kommunes budget 2003. Det er fordi de sociale udgifter til førtidspension, syge-dagpenge og kontanthjælp - stiger voldsomt. 50 millioner kroner er det tal, der har været anvendt af politikerne. De ekstra udgifter kommer i en tid, hvor regeringen har sagt, at kommunen ikke må inddrive flere skatter. Det må give en manko på 50 millioner kroner. Husstandsøkonomiens konklusion: Vi må spare, der hvor der er mulighed for det - også selv om det gør ondt. Set fra sidelinjen er det svært at fraskrive sig frygten for, at budgetforligsparterne har valgt at lukke øjnene og håbe på, at Kommunernes Landsforening kan redde en bedre aftale hjem næste år. Men det er normalt en kold langsigtet fornøjelse, at tisse i bukserne. Og selv om det giver varme så holder den ikke længe i en kold tid. " Spillerummet har i de seneste to år ikke kunnet dække udgifterne til afdrag på lån og likviditeten er trængt. Der skal ske en stram økonomisk styring fremover for at nå byrådets mål om at skabe balance mellem udgifter og indtægter på det skattefinansierede område". Sådan lyder meldingen fra Kommunernes Revisionsselskab. Måske burde forligspartierne revurdere situationen, så vi ikke næste år skal foretage halsbrækkende stunts for at binde livliner over gabet mellem udgifter og indtægter. Det er næppe uden grund, at regeringen har sendt en pose penge til Frederikshavn, som hjælp til en særlig trængt kommune. Men at den særligt trængte kommune har råd til at mindske indtjeningen ved at sænke grundskylden - det er minsandten et mysterium. Byrådet har gjort en dyd af mantraet "udvikling - ikke afvikling". Men når det er gælden, vi taler om, så er det altså bedre, at udviklingen sker med modsat fortegn. Ellers rammer regningen som en forhammer i hovedet på en kommune, der forsøger at finde fodfæste for en bæredygtig erhvervstilvækst.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...