Komedie på scenen

BIRKELSE:”Kvindebesvær Med Advokatsalær”. Det er overskriften for årets dilettantforestilling, der traditionen tro opføres på scenen i Vedsted Forsamlingshus i aften og i morgen aften. Amatørgruppen er nemlig igen at finde på de skrå brædder i Birkelse med årets dilettant-skuespil, som i år er et lystspil fordelt over fire akter. Komedie i fire akter Historien handler i korte træk om en bondemand, som har temmelig meget besvær med sine damebekendtskaber. Men tilgengæld han har en flink og meget tjenstvillig landbrugsmedhjælper. Og denne medhjælper er parat til at yde sin husbond hjælp og støtte - også ud over det landbrugsmæssige. Det medfører mange misforståelser, forviklinger og situationer, der er blandet op med komik og morsomme scener, oplyser Jytte Olsen. Hun er holdets faste sufflør, men hun ønsker ikke at afsløre mere af folkekomedien, da hun synes, at publikum skal dukke op i forsamlingshuset i aften eller i morgen aften og selv overvære stykket. En stab af mennesker på og bag scenen Folkene på og bag scenen har haft travlt i denne sidste uge op til opførelsen af årets dilettant-forestilling. Scenen skal nemlig gøre klar med blandt andet kulisser, og der skal hentes møbler og passende udstyr rundt om. Desuden skal de optrædende have fundet det rigtige tøj frem. Gruppen på scenen består af, Vagn Olsen, Doris Madsen, Pernille Haugaard, Christine Pedersen, Elsbeth Burgwald, Jørn Simonsen, samt Svend Erik Christensen. Han har tillige har en tjans ude i kulisserne, sammen med Jytte Olsen og Lone Poulsen. Ud over forestillingen i aften vil der lørdag aften efter tæppefald i Vedsted forsamlingshus også være hygge omkring de medbragte madkurve. Og derefter er der dans til den lokale Michael Jacobsens musik. Arrangør bag den traditionelle dilettant forestilling er Birkelse Håndværker- og Borgerforening.