Kommentar til eksklusion af V

Byrådsmedlem ytrer sig i sagen om eksklusion af venstremedlem

Pia Karlsen. Foto: Carl Th. Poulsen

Pia Karlsen. Foto: Carl Th. Poulsen

Jeg ved ikke helt om indlægget om Lis Iversens eksklusion af Venstre, alene fremkommer fra indholdet i formandens beretning. I så fald, føler jeg trang til at fremføre, at indholdet i min optik, har ændret karakter på punktet om Lis Iversens eksklusion af Venstre - set i forhold til den beretning jeg hørte oplæst af formanden på generalforsamlingen i mandags. I den forbindelse vil jeg også gerne nævne, at navnet på formanden (heller) ikke helt stemmer overens med sandheden. Formanden hedder nemlig ikke Jens, men Jørgen Fink Petersen. I øvrigt mener jeg, det er ret almindeligt, at såvel et medlem af et politisk parti bestyrelse som et medlem i en partiforening må antages at være grundlæggende enig med partiets politik - og ikke mindst som bestyrelsesmedlem overveje sin udtalelser bl.a. omkring partiets (og kommunens) borgmester. At anvende facebook til den slags upassende "humoristiske" indslag er i mine øjne ikke passende. Selvom jeg fornemmer, at journalisten her ønsker sagen skal have en anden drejning : "manglende ytringsfrihed i partiet Venstre", mener jeg journalisten også kunne vælge at søge mange andre historier i egen avis, der beviser det modsatte. Jeg er da i hvert fald ofte citeret i Nordjyske for ikke at være enig med alle i Venstres byrådsgruppe i enkelte politiske afgørelser. Så mangler avisen mere fyld her i vinterferien, så er det da bare at finde lidt af det frem også.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.