Lokalpolitik

Kommer ud af 2004 med endnu et millionoverskud

LØKKEN-VRÅ:Kommunalbestyrelsen i Løkken-Vrå har også i 2004 været god til at holde styr på kommunens finanser. Kommunens seneste årsregnskab er nu gjort op, og økonomiudvalget kan med sindsro anbefale kommunalbestyrelsen at godkende det. - Vi har et overskud på 6 mio. kr., og det er jeg selvfølgelig rigtig glad for. Jeg synes virkelig vores udvalg har vist ansvarlighed, men vi er også enige om, at det er sådan, det skal være, siger borgmester Knud Rødbro. Han erindrer om at Løkken-Vrå Kommune de seneste tre år har haft solide overskud på bundlinjen. - Især når vi sammenligner os med andre kommuner, er det rart, at vi har styr på det. Det er ikke alle, der har det, konstaterer Knud Rødbro.