Kommissær fastholder kritik af danske regler

Socialdemokraterne afventer udspil fra Bertel Haarder

KØBENHAVN:Europarådets menneskeretskommissær, Alvaro Gil-Robles, vil ikke stikke piben ind. Han er ikke overbevist af regeringens forsvar for de stramme familiesammenføringsregler og insisterer i et brev til integrationsminister Bertel Haarder (V) på, at de krænker den europæiske menneskeretskonvention. Angrebet får ikke Socialdemokraterne til at ryste på hånden. Partiets udlændingeordfører, Anne-Marie Meldgaard, siger, at Gil-Robles blot gentager sin tidligere kritik, og den er overhalet af redegørelsen fra det danske Institut for Menneskerettigheder. I modsætning til menneskeretskommissæren, der kritiserer lovens tekst, har instituttet angrebet administrationen, og det er den, som Socialdemokraternes opmærksomhed nu er rettet mod. - Svaret fra Robles er overhalet af rapporten fra instituttet. Det er den, vi skal forholde os til som politikere, og det går jeg ud fra, at regeringen også har en interesse i. Vore synspunkter er ikke ændret. Vi ønsker selvfølgelig, at menneskerettighederne overholdes. Derfor forventer jeg, at der kommer et bud fra regeringen både med hensyn til praksis og også med lovændringer, hvis der er behov for det, siger Anne-Marie Meldgaard til Ritzau. Alvaro Gil-Robles retter især skytset mod reglen om, at unge, der gifter sig, begge skal være over 24 år for at kunne få familiesammenføring. Han anerkender, at formålet med reglen er at modvirke tvangsægteskaber. Men reglen lægger begrænsninger på den konventionssikrede ret til et familieliv, der ikke står i rimeligt forhold til det, som reglen skal forhindre. Andre og mere målrettede initiativer vil virke lige så godt uden at begrænse de grundlæggende rettigheder for ægtefæller til at bo sammen, påpeger han. Menneskeretskommissæren fastholder også kritikken af reglen om, at udlændingemyndighederne kun kan se bort fra kravet om, at ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark er størst, hvis den person, der bor i Danmark, har haft dansk indfødsret i 28 år eller har boet 28 år i Danmark siden barnsben. Dette krav pålægger udlændinge, der har fået dansk statsborgerskab, "utilbørlige" begrænsninger i forhold til statsborgere, der er født i Danmark. Ganske vist er reglen ens for alle borgere. Men en indvandrer, der som 20-årig slår sig ned i Danmark, vil først som 57-årig slippe fri af tilknytningskravet, når 28 års reglen kombineres med de 9 års ophold i Danmark, som er en af forudsætningerne for at få indfødsret. Denne begrænsning af retten til et familieliv går for vidt, fastholder Alvaro Gil-Robles, og den indebærer, at der diskrimineres mellem danske statsborgere afhængig af, hvor de er født, mener han. Menneskeretskommissæren vil heller ikke give køb på kritikken af, at ægtefæller kun kan få familiesammenføring, hvis den ægtefælle, der bor i Danmark, stiller en bankgaranti på 53.096 kr., og af, at Dansk Flygtningehjælp ikke har sæde i Flygtningenævnet. Alvaro Gil-Robles anerkender, at regeringen agter at stramme udlændingelovens garanti for Flygtningenævnets uafhængighed, men er fortsat af den opfattelse, at det vil styrke nævnets uafhængighed, hvis Dansk Flygtningehjælp igen får sæde i nævnet, og at det også vil tilføre nævnet øget ekspertise. /ritzau/