Kommission til stor nytte
Farum-kommissionen har for nyligt fremlagt sin 12.546 sider lange rapport. Dermed har vi endnu en gang fået oprullet skandalen i Venstres højt besungne præmiekommune, hvor borgmester Peter Brixtofte efterlod kommunen med en kæmpe regning, som borgerne 10 år efter - altså stadig i dag - fortsat betaler af på.
Som Venstres formand Lars Løkke Rasmussen har sagt, var Brixtoftes tilgang, at "alt, hvad der ikke er forbudt, er tilladt. Og det er meget forfriskende, selv om det af og til medfører nogle bommerter". Prøv at læse den sidste sætning igen. Problemet med den Venstre-holdning er, at disse såkaldte "forfriskende bommerte"' har haft helt uacceptable konsekvenser for borgerne! Den dag i dag betaler en almindelig familie i Farum 11.620 kr. om året i ekstra skatter på grund af Farum-sagen. Derudover skal staten betale 1.000.000.000 kr. helt frem til år 2040, før regningen er betalt efter Brixtofte. Det er en rigtig, rigtig dyr bommert for danskerne, som jeg helst ser, vi undgår i fremtiden. Jeg forstår godt, at Farum-sagen gør ondt helt ind i hjertet af Venstre. Det her var mønsterkommunen, som både Andres Fogh og Lars Løkke fremhævede gang på gang. Derfor gør det naturligvis ondt, når det viser sig, at Brixtoftes arbejde var alt for godt til at være sandt. Ikke alt, der skinner, er guld. Men netop derfor har Farum-kommissionen været til stor nytte, fordi den har synliggjort, hvor galt det kan gå. Og forhåbentligt kan lære os, hvordan vi undgår lignende skandaler i fremtiden.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.