Tyverier

Kommunal hånd til erhvervslivet

} LOKALPLANER:To lokalplaner, to håndsrækninger til erhvervslivet. Politikerne i Aars Kommune håber at have sikret arbejdspladserne på Danpo og at have givet en vognmand på Rasdalvej udenfor Aars fornyet mod på tilværelsen efter at have sendt to nye lokalplaner i cirkulation og dermed i høring i otte uger. Vognmanden på Rasdalvej vil med den nye lokalplan kunne etablere p-plads til sine fem lastbiler ved sin ejendom på landet, mens Danpo får grønt lys for at udvide sin produktion og sine bygninger. - Det er en glædens dag, mente Ernst Pinstrup Sørensen (K), der som Jan Dyregaard fandt det vigtigt, at kommunen formår at bakke op om virksomhedernes behov. Martin Glerup (S) slog også fast, at det er helt nødvendigt at skabe de fornødne vilkår for Danpo, der beskæftiger 500-600 ansatte, der for en stor del er ufaglærte. } SØNDAGSCAFÉ: Lilli Nielsen viser lysbilleder fra Sydafrika, når Ældresagen i Aars på søndag inviterer til søndagscafé i aktivitetscentret i Bymidten i Aars. Efter lysbillederne er det kaffe, brød og fri snak. } ÆLDRERÅD: Aars Kommune har sagt god for vedtægterne og valgproceduren for det nye ældreråd. Det er planen, at medlemmerne af et ny fælles Ældreråd for de fire kommuner, som går sammen i Vesthimmerlands Kommune, skal vælges, når borgerne alligevel går til valg til kommunalvalget til november. Vedtægter og valgprocedurer skal også vedtages i de øvrige tre kommuner. Handicaprådet bliver udpeget efter kommunefusionen. } TYVERI:Ejeren af en personbil, der stod parkeret i Aars er blevet en autoradio fattigere. Mellem tirsdag aften og onsdag morgen har en ubuden gæst brudt ind i bilen og stjålet autoradioen. Bilen holdt på p-pladsen ved Kærvej. } EJENDOMSHANDLER: Nadarajah Thavakumar har solgt Dr. Dagmars Vej 5 til Ulrik Haldrup. Ejd.værdi: 650000. } Susanne Kate Dejligbjerg Kristiansen har solgt Stejlmosevej 7 til Grethe Lomholdt-Poulsen og Chresten Jensen Bach. Ejd.værdi: 1250000.