EMNER

Kommunal skolemad vil ikke koste ekstra

JAMMERBUGT:Jammerbugt Kommunes storkøkkener er i princippet i stand til at lave mad til kommunens elever, hvis politikerne ønsker det, vurderer Mary-Ann Sørensen, leder af mad- og måltidsservice i Jammerbugt Kommune. - Men det er en politisk beslutning, konstaterer hun. I forvejen har Mad- og måltidsservice målsætninger, der bl.a. sætte sund og næringsrid mad til både ældre og yngre på programmet. I øjeblikket leverer køkkenerne kun mad til eleverne i Biersted, Kass og Pandrup. I Mad- og måltidsservice ser man skolemad som en spændende udfordring. Men der er naturligvis en del ting, der endnu ikke er på plads, hvis det politiske ønske skulle dukke op. - Hvis vi skal lave skolemad, så skal vi selvfølgelig være flere. Men jeg tror godt, det kan løbe rundt, mener Mary-Ann Sørensen. Dog inforstået, at der stadig er brugerbetaling