Kommunal specialskole H. C. Andersen for voksne

} SOLHAVEN: Børne- og kulturudvalget indstiller til byrådet i Farsø, at der oprettes en specialskole for elever på opholdsstederne Skjoldborghus, Solhaven og i plejefamilier tilknyttet Himmerlands Rådgivnings Center. Lederen af Solhaven, formanden for børne- og kulturudvalget, Søren Virenfeldt deltog ikke ved drøftelserne i udvalget. Der er allerede en aftale med kommunen om undervisningen af 33 elever fra Solhaven og Centret. Der ventes yderligere ti elever fra Skjodborghus og antallet af lærere vil stige fra i dag syv til 12. Derfor har forvaltningen foreslået politikerne, at der laves en egentlig skole med egen skolebestyrelse, skoleleder og eget budget. Det er elevernes hjemkommuner, som betaler for undervisningen. H. C. Andersen for voksne } FARSØ: "H. C. Andersens eventyr fortalt for voksne" er emnet for det foredrag, som Troels Laursen holder i Farsø Pensionistforenings klubhus i morgen aften. Arrangementet starter klokken 14, og efter foredraget er der mulighed for at spille banko. } FARSØ: I sæsonens første hjemmekamp i serie 1 vandt Farsø/Ullits IK med 3-2 over Hjørring IF. Kampens fem mål faldt inden for 17 minutter af anden halvleg. Efter et kvarter kom gæsterne foran 1-0 og fem minutter senere var hjemmeholdet bagud 2-0. Imidlertid fik Karsten Kjærgaard hurtigt reduceret til 2-1 og samme spiller udlignede efter yderligere få minutter. Sejrsmålet sørgede Michael Sørensen for på et hovedstød efter hjørnespark i det 32. minut. Det var en hektisk periode, hvor en Hjørring-spiller først fik gult og efterfølgende rødt kort for brok. } FARSØ: Ligesom førsteholdet i serie 1 har Farsø/Ullits IK's andethold i serie 3 i fodbold indledt den nye sæson med to sejre. Således blev 5-0 sejren over Møldrup fulgt op med en 3-1 sejr i udekampen mod Gundersted. I en meget tæt første halvleg kunne hjemmeholdet gå til pausen foran 1-0 på en fejlaflevering fra Farsøs spillende træner Per Sørensen. I anden halvleg blev det 1-1 ved Morten Hansen efter ti minutter. Senere i kampen sikrede indskiftede Andreas Bertelsen alle tre point til Farsø med to mål i henholdsvis det 25. og 35. minut.