Kommunale natur- og miljøudfordringer

Folketinget har med vedtagelsen af lovgivningen bag opgave- og strukturreformen taget et vigtigt skridt i retning af at sikre en mere helhedsorienteret håndtering af natur- og miljøområdet.

Samlingen af hovedparten af ansvaret hos kommunerne tilgodeser dels reformens centrale vision om at sætte borgeren i centrum - dels samles myndighedsansvaret i den enkelte sag på færre hænder. Resultatet vil blive en mere sammenhængende sagsbehandling på tværs af myndighedshåndteringen af for eksempel virksomhedernes miljøforhold, affalds- og spildevandshåndtering samt plan- og byggetilladelser. Og en samling af det konkrete myndighedsansvar for det åbne land - både når det gælder beskyttelseslinjer, landzone, adgangsforhold og miljøgodkendelser. I kommunerne er vi bevidste om, at der vil hvile mange øjne på vores forvaltning af natur- og miljøområdet, når reformen træder i kraft fra 2007. Det er ganske naturligt, at det forholder sig sådan med et område med så stor bevågenhed i befolkningen. Vi er klar til at påtage os ansvaret og løse opgaverne på en måde, som vil være til borgernes og virksomhedernes tilfredshed - og samtidig med respekt for det overordnede samfundsmæssige ansvar, der ligger i at forvalte natur- og miljøområdet. I debatten har nogle fremført, at kommunerne vil vægte hensynet til de lokale erhvervsinteresser over hensynet til naturen. Andre har stillet spørgsmålstegn ved, om kommunerne er i besiddelse af den nødvendige faglige kompetence til at løfte opgaven. Jeg deler ikke den pessimisme. Når jeg ikke tror, at lokale erhvervsinteresser for eksempel vil veje tungere end naturhensyn, skyldes det ikke mindst, at en attraktiv natur er et stadigt vigtigere konkurrenceparameter i befolkningens bosætningsmønster. Mens staten med reformen får ansvaret for de overordnede naturinteresser, får kommunerne ansvaret for den konkrete forvaltning af det åbne land - og dermed også for det, de fleste borgere oplever som den "nære natur". Jeg er helt overbevist om, at kommunerne kan gøre den nære natur til en folkesag, og at den nære natur derfor vil få en højere prioritet end hidtil. Hvad angår de faglige miljøer i kommunernes tekniske forvaltninger, er det korrekt, at der er nogle faggrupper, som vi ikke har ansat så mange af i dag. Men pointen er netop, at det skyldes, at vi heller ikke har opgaverne. Det vil ændre sig. Som konsekvens af reformen vil der blive ansat flere faggrupper i kommunerne - og vi vil opleve, hvordan samspillet mellem de nye faggrupper og alle de eksisterende faggrupper i kommunerne vil udmønte sig i løsninger på et højt fagligt niveau. I kommunerne glæder vi os til at påtage os ansvaret for en styrket indsats for udviklingen af byerne og det åbne land og for beskyttelsen af naturen og miljøet. En samling af disse opgaver betyder nye muligheder - for eksempel nye muligheder for at debattere og realisere lokale visioner om, hvordan by og land kan spille bedre sammen.