Motionsidræt

Kommunalt ansatte skal motionere

Cyklen skal bruges mellem møder og der skal sjippes

KOMMUNEN har tidligere støtte andre motionstiltag såsom Ladywalk, hvor op mod tusind kommunalt ansatte kvinder var med.

KOMMUNEN har tidligere støtte andre motionstiltag såsom Ladywalk, hvor op mod tusind kommunalt ansatte kvinder var med.

En ny kampagne skal få de ansatte i Frederikshavn kommune til t røre sig mere i arbejdstiden og i fritiden. Kommunen deltager fra den 20/9 til den 10/10 i Dansk Firma idrætsforbunds motionskampagne Arbejdspladsen motionerer. Det fortæller Sidsel Brinch Christensen, der er arbejdsmiljøkonsulent. 6500 medarbejdere har modtaget en opfordring, fra vores kommunal Direktør Jane Wiis til at deltage i kampagnen, med deres seneste lønseddel og arbejdspladsen betaler deltagergebyret i kampagnen og deltagelsen i Skagen Maraton 10. oktober. - Vi har et mål om, at 3000 medarbejdere deltager, derfor gør vi et stort stykke arbejde ud af at informerer om kampagnen. Vi sender nyhedsbreve ud, information på vores intranet, mails ud til ledere og så besøger arbejdsgruppen så mange arbejdssteder som muligt i hele Frederikshavn kommune i de kommende 14 dage. Det er vigtigt for os, at vi når helt ud til alle medarbejdere og får dem motiveret til at deltage, siger Sidsel Brinch Christensen. Alle afdelinger, arbejdssteder og grupper samt dagplejere får et sjippetov, så de kan motionerer i løbet af dagen og få pulsen op. Der er også planlagt, at man kan købe en sund madpakke i de tre kantiner til 20 kr., som man kan tage med sig ud og gå en tur. Gratis cyklerne samles foran de tre Rådhuse. - Og vi opfordrer folk til at cykle til møder og evt. låne en cykel af en kollega. Hver uge uddeles en pokal uddeles hver uge til det bedste hold, det dårligste hold får tilbud en gratis prøvetime i et motionscenter/motionshold. Der ud over er Frederikshavn kommet med forslag om at opstarte ”Kommunedysten”, hvor vi udfordrer andre kommuner (på kommunal direktørplan) for at se hvem der motionerer mest i kampagneperioden. Indtil videre har 2 kommuner meldt sig (Haderslev og Hedensted). Dansk firmaidrætsforbund har sat en vandre pokal på højkant.