Frederikshavn

Kommunalvalg handler også om efterskoler

Forstander opfordrer byrådskandidater til at se efterskolernes kvaliteter

Mogens Vestergård Pedersen Foto: Mogens Vestergård

Mogens Vestergård Pedersen Foto: Mogens Vestergård

KOMMUNALVALG:Kære Byrådskandidat. Jeg skriver til dig for at fortælle, at jeg håber, du som kandidat til kommunalvalget kan regne den ud: At efterskolerne er en god investering for samfundet, og at efterskolerne også spiller en stor rolle i vores kommune.

KL har sammen med bl.a. Dansk Industri tidligere på året været ude med et forslag om at begrænse adgangen til efterskolernes 10. klasser. Det er konstruktivt at sætte fokus på overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, men alligevel er der her tale om et forslag, der er en rigtig dårlig ide, fordi det begrænser efterskolernes muligheder for at:

- Forbedre overgange til ungdomsuddannelser

- Bidrag til lokalt kultur- og foreningsliv

- Bidrage til udviklingen af lokalmiljøet i øvrigt

Jeg går ud fra, at det er vigtigt for dig som kommunalpolitiker, at så mange unge som muligt i vores kommune starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse. Det bidrager efterskolerne til! Tal fra Danmarks Statistik dokumenterer nemlig, at unge der har gået i 10. klasse på efterskole har væsentligt lavere frafald på deres ungdomsuddannelser end gennemsnittet.

Derudover får de højere karakterer og gennemfører deres videregående uddannelse hurtigere.

Jeg håber du kan være med til at fortælle KL, at efterskolerne ikke er en del af problemet men en del af løsningen!

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.