Kommune fraråder badning på strand efter bakteriefund
Bakterier fra afføring for højt i vandet ved strand i Hirtshals

Badning frarådes på strand i Hirtshals på grund af for mange afføringsbakterier i vandet. Arkivfoto: Henrik Louis
HIRTSHALS:Hjørring Kommune fraråder nu badning på Husmoderstranden ved Hirtshals, efter der er målt for højt bakterieindhold i vandet.
Derfor har kommunen opsat skilte med "badning frarådes" på stranden.
Bakterierne er af typen enterokokker, tarmbakterier, som kan være sygdomsfremkaldende og give alvorlige infektioner.
"Vi har en formodning om, at forureningen er meget lokal og har udtaget en ny prøve i dag, onsdag, som vi får svar på fredag. Hvis resultaterne af prøven overholder kvalitetskravene, hejser vi Badevandsflaget og fjerner skiltene igen", skriver Hjørring Kommune i en meddelelse om bakterieforureningen.
Kommunen arbejder sammen med Hjørring Vandselskab for at finde årsagen til forureningen af badevandet.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.