EMNER

Kommune frifundet

Ældre mand faldt på torv i Thisted

Da Havnetorvet blev indviet, viste det sig, at de mange trapper og niveauforskelle gav problemer for fodgængere, som faldt og kom til skade. Men i 2006 blev der så fra Thisted Kommune gjort ekstra for at forhindre og hjælpe fodgængere med blandt andet sorte striber på kanterne. Alligevel gik det galt i januar 2008, hvor en ældre mand faldt, brækkede armen og fik ødelagt en skulder. Boet efter manden, som døde for et år siden, havde lagt sag an mod Thisted Kommune og krævet en erstatning på omkring 120.000 kr., men efter sagen har været omkring en dommer i retsafdelingen i Thisted, er det endt med, at kommunen blev frifundet. Ifølge præmisserne bl. a. fordi der blev lagt striber på kanten, men også fordi handicaprådet havde været med i forberedelserne til torvets udseende og senere, da der blev gjort ekstra for at forhindre ulykker.