EMNER

Kommune ud af lænker

Vesthimmerlands Kommune er ikke længere under økonomisk administration af staten

VESTHIMMERLAND:Efter flere år under administration af Indenrigs- og Sundhedsministeriet har Vesthimmerlands Kommune nu så god en økonomi, at Ministeriet ikke længere skal kigge kommunen over skulderen. Ministeriet har derfor skrevet et brev til kommune, der slår fast, at kommune nikke længere behøver være under økonomisk adminsitration. Det betyder, at Vesthimmerlands Kommune slipper ud af Ministeriets "snærende greb". Borgmester Knud Kristensen hilser Ministeriets brev velkommen og udtaler: "Det er særdeles glædeligt, at Vesthimmerlands Kommune nu ikke længere er på Ministeriets liste over kommuner, som ikke har "orden i eget hus". Vores netop offentliggjorte regnskab for 2010 viser da også, at der "er styr på økonomien".