Kommunegaranti og misundelse bag ofring?

Aage Ansø vil have justitsministeren til at give henvendelse om slotssagen en mere seriøs behandling

DRONNINGLUND:Når Aage Ansø i dag har valgt at tage bladet fra munden i den gamle sag om Dronninglund Slot og hans dramatiske farvel til dette, så var det egentlig en anden person i klemme, der ansporede ham til denne handling. Det var en kvinde, der sultestrejkede foran Christiansborg, fordi hun følte sig dårligt behandlet af Civilretsdirektoratet. Det samme gør Aage Ansø, så han valgte at skrive til justitsminister Lene Espersen (K) for at fortælle om sin sag - og den uretfærdige behandling, som han mener at have fået af blandt andre Civilretsdirektoratet. Forundret var Aage Ansø derfor også, da brevet til justitsministeren blev besvaret af...Civilretsdirektoratet. Aage Ansø var dog i samme ombæring lettere overrasket over, at Civilretsdirektoratet bad ham om at uddybe sin skrivelse til Lene Espersen, men efter at have gjort det, blev den forsigtige optimisme hurtigt vendt til frustration, da Civilretsdirektoratet efterfølgende skrev tilbage, at de dér ikke havde i sinde at gøre mere ved sagen. - Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at Lene Espersen har travlt med andre ting, og jeg synes også generelt, at hun gør det godt, men jeg er principielt imod, at man i en sag som denne lader en sag blive undersøgt af den instans, der er blevet udsat for kritik, siger Aage Ansø og fortsætter: - Jeg betragter det jo stadig i dag som meget groft, at Civilretsdirektoratet kaldte mig for uværdig og uegnet, fordi jeg havde foreslået nogle penge overført fra én konto til en anden og uklausuleret konto. - Jeg ved ikke engang, hvilke klausuler det er, de tænker på. Der var ingen klausuler på den oprindelige konto. Hvorfor skulle der så være det på den anden?, spørger Aage Ansø videre. Han peger i samme forbindelse tillige på, at han ved sit tvungne farvel til fondsbestyrelsen på Dronninglund Slot også var formand for Gybels Fond. - Hvis jeg var uegnet og uværdighed til at sidde i slotsbestyrelsen, ville jeg også gerne vide, om det samme gjaldt for bestyrelsen i Gybels Fond. Jeg skrev derfor til Socialministeriet for at forhøre mig - og de kunne ikke se, at der skulle være nogle problemer med det, siger han. Misundelse Mens Aage Ansø derfor mener, at Civilretsdirektoratet både nu og tidligere er og har været på afveje - og at justitsminister Lene Espersen derfor bør give henvendelsen fra taberen i slotsduellen en mere seriøs behandling - så har han også en mistanke om, hvorfor det egentlig var, at de kommunale pinger i slots-bestyrelserne fik ham guidet ufrivilligt ud af de selvsamme bestyrelser. - Jeg tror, at det handlede om misundelse og dét at kunne sole sig i at sidde på et slot, siger han - og tilføjer: - Men jeg tror også, at det drejer sig om en kommunegaranti, som kommunen i sin tid gav til driften af aktieselskabet. Dén garanti blev sidenhen erklæret ulovlig af tilsynsrådet, og jeg tror, at man på borgmesterkontoret var bange for, at jeg med slottets økonomiske problemer ville have holdt mig til kommunegarantien. - Det er for galt, at man imod fundatsen vælger at sælge skovene, når der er en garanti, og da den jo var ulovlig, kunne det godt tænkes, at dem, der havde godkendt den, også kunne have kommet til at stå som personligt ansvarlige for indfrielsen, fortsætter Aage Ansø. Det er nu mere end 10 år siden, at Aage Ansø sagde farvel til slottet - og ni år efter at han fik et nervesammenbrud i forlængelse af dette - og han kan i dag godt se det hele lidt mere fra oven. - Jeg var for naiv og troede for godt om folk, og når jeg i dag vælger at tale om det på ny, hænger det nok sammen med en eller anden form for retfærdighedsfølelse. Jeg har ikke gjort noget forkert, men jeg kan heller ikke lide, når en kommune bliver drevet, som det er sket i Dronninglund Kommune, siger han - for slutteligt at tilføje: - Jeg ved også godt, at mange måske har glemt hele historien om slottet i dag, og at nogle ikke forstår, hvorfor jeg gider at blive ved. Sagen er imidlertid den, at jeg er blevet uretfærdigt behandlet, og selv om folk har glemt det, så har jeg altså ikke. Jeg tænker på det hver dag og vil have renset mit navn.