Kommunekassen på mirakelkur

I juli måned 2008 var kommunens gennemsnitlige kassebeholdning på knap 23 millioner.

Lokalpolitik 29. september 2011 17:30

Siden er kommunens økonomi strammet gevaldigt op og nu forventes den gennemsnitlige kassebeholdning at runde 210 millioner kroner ved udgangen af året. Dengang i 2008 bed politikerne nærmest negle, hver gang der kom en ny opgørelse. Hvis den gennemsnitlige månedlige kassebeholdning set over en 12 måneder periode bagud, går i minus, overtager Indenrigsministeriet nemlig styringen af kommunen. Kommunen sættes simpelthen under administration. Siden de kritiske dage i 2008 har byrådet haft succes med med det lange seje træk med at genoprette økonomien. Ikke mindst i 2010-11 er der sket store forbedringer i kassebeholdningen. Opbremsning Den forbedrede kassebeholdning er skabt ved en opbremsning af udgifterne. Byrådet har krævet streng overholdelse af budgetterne. En politik som et samlet byråd står bag. Den forbedrede likviditet giver mulighed for at investere kommunale kroner i anlægsprojekter, som vil give arbejde til lokale hænder. Byrådet siger i den netop indgåede budgetaftale frem til 2014, at den gennemsnitlige kassebeholdning skal ligge på minimum 140 millioner kroner, så man har noget at stå i mod med til uforudset udgifter.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...