Kommunemesterskaber for juniorer

Dronninglund 25. august 2007 06:00

DRONNINGLUND: Dronninglund Tennisafdeling har sammen med Brønderslev Tennisafdeling besluttet at afholde kommunemesterkab for juniorer. Det sker i morgen i Dronninglund og samme dag afholdes der klubmesterskab for dame-senior, oplyser formanden for Dronninglund Tennisklub, Karen Axen. - Som en start er der blevet aftalt kampe i u-12, u-14 og u-16 for drenge. Desværre kan Brønderslev ikke stille med pigemodstandere i år ¿ så Dronninglundpigerne må vente til næste år, oplyser formanden. Lørdag 1. september spiller Dronninglunds herrer i øvrigt om klubmesterskabet for herre senior, ligesom der er finalekampe i juniorrækkerne, og her er pigerne godt repræsenteret. I turneringssammenhæng har Dronninglunds u-12 drenge klaret sig godt og ligger på en delt førsteplads efter at have besejret Hadsten med 5-1 sidste søndag. De næste to kampe er udekampe henholdsvis mod Aars og Risskov, så der skal køres langt for at kæmpe om pointene i år. Klubbens u-14 piger ligger nu på 2. pladsen og skal søndag kæmpe i Hjørring og slutter af med en hjemmekamp mod Aars.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...