Dybvad

Kommunemesterskaber i hal

} SÆBY: I morgen, lørdag, skal Sæby Badmintonhal danne ramme om afviklingen af kommunemesterskaberne i badminton. Her spilles de første kampe allerede kl. 9. Der skal afvikles omkring 90 kampe, inden kommunemestrene i de forskellige rækker er fundet - klar til præmieoverrækkelse. Kommunemesterskaberne samler ungdomsspillere fra Østervrå, Dybvad, Syvsten og Sæby. Mesterskaberne afvikles i år senere end normalt, fordi det har først nu været muligt at finde et tidspunkt. - Men bedre sent end aldrig, lyder det fra arrangørerne. Stævnet er arrangeret i et samarbejde mellem Sæby Badmintonklub og Syvsten Idrætsforening. -ok