Biler

Kommunen har leaset en elbil

Leasing af en næsten lydløs elbil.

- Hjørring Kommune blev i 2010 klimakommune, og vi skal derfor nedbringe vores forbrug af CO2 i årene fremover. En af måderne er at gå over til mere miljøvenlige biler. Vi leaser for øjeblikket en elbil og to benzinbiler, der kører meget langt på literen. Jeg forventer, det vil give os en hel masse viden om, hvordan vi kan spare CO2 på den kommunale transport fremover, siger formanden for udvalget for teknik og miljø, Jørgen Bing (SF), i en pressemeddelelse. I Teknik- og Miljøforvaltningen er man især spændt på elbilens rækkevidde mellem opladningerne. Distancen er nemlig afgørende for, om bilen senere kan blive udbredt i for eksempel hjemmeplejen og på handicapområdet. Der skal desuden være gode muligheder for at tanke strøm.