EMNER

Kommunen klar til nyt pionérprojekt - og det sker i Ørum

ØRUM:Selv om der bor en tidligere mangeårig borg-mester i byen, så vil formentlig også beboerne i Ørum godt vedkende sig, at den lille by ikke nødvendigvis er kommunens navle og stedet, hvor alle mødes. Ikke desto mindre er det nu i Ørum, at Dronninglund Kommune vover sig ud i et nyt pionérprojekt. Det sker ved at etablere en ny minirundkørsel i byen. - Det er den første kommunale rundkørsel, og jeg synes, at det er godt, at vi på den her måde også er med til at sikre udviklingen i de mindre byer, siger formanden for teknik- og miljøudvalget, Bendt Danielsen (Borgerlisten), der i samme åndedrag peger på, at den nye minirundkørsel vil have et både trafiksikrende og byforskønnende aspekt. Den nye minirundkørsel placeres i krydset Vestermarksvej/Bjørnbækvej.