Kommunen køber sig til miljøtilsyn

} BAGUD: Aabybro Kommune er kommet bagefter med miljøtilsynene hos landmænd og minkavlere.Derfor har økonomiudvalget ekstraordinært valgt at købe ydelser hos Pandrup Kommune og leje dens miljømedarbejder. } JULESTUE: Infokanalen i AaBN sender i samarbejde med Infokanalen i Pandrup lokal tv og julestue fra studiet i Pandrup fra 20. til 23. december kl. 20, oplyser Jørgen Mortensen fra kanalen i Pandrup. Der vil være gæster i studiet til en snak om mad og vin, Peters Jul, besøg hos nisserne og julebørnene i Zoo i Aalborg.Der vil være juleklip og jagten på julemanden. } VELBESØGT: Et sus af forventning blandt de optrædende og den yngste del af publikum sydede i luften, inden et Luciaoptog med brud og elleve terner indledte skolefesten på den fint julesmykkede Vedsted Centralskole. Den blide Luciasang instrueret af lærer Kirsten Wendelbo blev dog snart afløst af countrymusik, der stemte forsamlingen på over 200 små og store i den tætpakkede gymnastiksal til årets skolekomedie Jul i det vilde vest med rollebesætning og kulissefolk fra 6. og 7. klasser. Bag instruktionen af den vakse komedie stod lærerne Mona Poulsen og Christian Søndergaard samt praktikant, Morten Krogh. Rundt på skolen var der senere mange forskellige boder og elevdiskotek. } MØDE: Aabybro,. Biersted, Nørhalne og Gjøl Pensionistforening holder torsdag sidste møde inden juleferien. Det sker med banko og gratis kaffe og lagkage på Biersted Aktivitetscenter.