Affald

Kommunen letter på kompostlåg

3500 familier får penge for at hjemmekompostere, og nu er det tid til at tjekke, om de gør det

HOBRO:Jette Andersen fra Fælles Forbrændingen besøger i disse dage hobroensiske baghaver. Hun letter på lågene til kompostbeholdere for at se, om borgerne husker at putte deres grønne køkkenaffald i tønden. Aktionen er en opfølging på den tre år gamle hjemmekompostordning i Hobro Kommune. I 2000 meldte 3500 husstande sig under denmiljøvenlige fane. Om de gik efter en ren samvittighed, hvad angår miljøet, eller om de jagtede ussel mammon, vides ikke. Men i hvert fald får borgerne omtrent 200 kroner i rabat på affaldsgebyret, hvis de gider hjemmekompostere. - Derfor er det også nødvendige at lave en kontrol, selv om jeg slet ikke kan lide det udtryk. Der er jo i lige så høj grad tale om, at vi informerer borgerne, siger teknisk udvalgs formand Preben Christensen (S). I/S Fælles Forbrænding står for kommunens affaldshåndtering, og det er afdelingsleder Jette Andersen, der udfører stikprøveundersøgelserne. Hun er hverken iklædt kontrollørkasket, uniform eller stramt og formynderisk ansigtstræk, og Jette Andersen understreger dag også, at hun udfører opgaven ganske gelinde og med pli. - Jeg spørger, hvordan det går med at hjemmekompostere. Men jeg forlanger ikke nødvendigvis at se beholderen. Jeg er blevet godt taget imod, og mange har en masse spørgsmål, siger hun. Men en vis alvor ligger bag det kommunale komposttjek. Hvis tønden står buldrende tom, må husstanden belave sig på at ændre status i affaldssystemet. Så må den betale fuld pris for at komme af med dagrenovation. I et par tilfælde, hvor Jette Andersen ikke har truffet beboerne hjemme, har hun heller ikke kunnet få øje på en kompostbeholder på grunden. Disse husstande må ryste op med en forklaring for ikke at få hævet affaldsgebyret. Orm uden beregning Allerede før sommerferien sendte Hobro Kommune en lille advarsel om komposttjekket. Det skete samtidig med information om hjemmekompostering og et tilbud om at hente gratis kompostorm på nærgenbrugspladsen i Hobro. Den skriftlige henvendelse fik dagene efter en snes hobroensere til at gå ”til bekendelse”. I hvert fald meddelte de I/S Fælles Forbrænding, at de gerne vil slippe for hjemmekomposteringen og tilbage på den almindelige ordning. - Nogle er måske gået i stå, eller de er slet ikke kommet i gang med komposten. Vi bruger kampagnen til at hjælpe dem i gang, forklarer afdelingsleder Jette Andersen. Idéen med hjemmekompostering er, at det organiske køkkenaffald bliver i borgernes haver og omdannes til næringsrigt muld, i stedet for at der skal bruges penge og energi på at transportere skidtet til affaldsværket, hvor det brændes af. En rapport fra Miljøstyrelsen viser, at jo mere kommunerne presser på, des flere borgere komposterer. Hobro er duksen I den henseende er Hobro Kommune lidt af en duks i flokken af nordjyske kommuner. Hobro er den eneste, som både giver gratis kompostbeholder og lokker med et kontant belønning i form af rabat på renovationsgebyret. 60 procent af alle ejerboliger i Hobro Kommune hjemmekomposterer. - Jeg så da hellere, at 100 procent var med. Men det kræver en holdningsændring i befolkning at få alle med, siger Preben Christensen. Hvis ikke befolkningen bliver bedre til at sortere og genbruge affald, tror han, at vi kommer til at betale for lige præcis den mængde skidt, vi sender med skraldebilen. - Så skal alt affald vejes, så vi kan betale per kilo. Det er jo en meget retfærdig måde at gøre det på, siger Preben Christensen.