Kommunen ønsker hjælp til nyt vejnavn

} I Hals er kommunen i øjeblikket i gang med at byggemodne et areal vest for byen, og i den forbindelse har man brug for hjælp fra nogle af områdets kreative sjæle. Man har nemlig endnu ikke besluttet, hvilket vejnavn, som skal knyttes til området, og derfor vil man gerne have hjælp fra borgerne. Hvis De går rundt med en idé, så vil teknisk forvaltning gerne have besked inden 28. juli, da en beslutning skal træffes på mødet i teknisk udvalg 6. august. Forslag kan sendes til følgende email-adresse: jbc@halskom.dk Forkert dato } HALS: I går kunne man i NORDJYSKE læse, hvorledes Pia Søgård Hansen er blevet ansat som ny hjælpepræst i Hals Pastorat. I samme ombæring blev det fortalt, at den officielle indsættelse foregår søndag den 8. august. Dette er en fejl, for der er selvfølgelig tale om søndag den 10. august. HOU Live i Lagunen } Henover sommeren er der hver lørdag mellem klokken 10 og 15 arrangeret kræmmermarked ved Lagunen i Hou. I dag sker der dog lidt ud over det sædvanlige, for her har sangeren og entertaineren Jan Larsen har nemlig valgt at præsentere sit seneste CD-udspil. Ud over Jan Larsen kan man opleve det nye talent Rikke Pedersen samt Tonny Aabo. Dermed skulle der være rig mulighed for en god oplevelse i Lagunen, hvor der altså vil være musik det meste af dagen.