Kommunen satser på helårsturisme

Jammerbugt Kommune ønsker sammen med 12 andre kommuner i Danmark at udvikle helårsturismen. Det sker i et samarbejde under Visit Danmarks store satsning på området.

Michael Christiansen
Turistchef Finn Hagedorn: Vi vil udvikle helårsturismen i Jammerbugt Kommune. Arkivfoto
EMNER 28. december 2007 18:49

- Derfor indleder vi lokalt et udviklingsarbejde, hvis mål er en masterplan for den kommende turismeudvikling i kommunen, forklarer turistchef Finn Hagedorn. Første element i projektet er en heldags inspirations- og udviklingskonference på Rønnes Hotel i Slettestrand onsdag 16. januar. - På konferencen skal deltagerne inspireres gennem indlæg og senere bruge inspirationen til selve udviklingsarbejdet. Dagen skal gerne ende med en prioriteret inddeling af ideer og forslag, som en styregruppe så skal arbejde videre med, fortæller Finn Hagedorn. - Skal Jammerbugt Kommune klare sig i den tiltagende konkurrence om fremtidens turister, skal vi hele tiden fastholde fokus på udvikling og nye tiltag. Ellers taber vi til det øvrige Danmark.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...