Lokalpolitik

Kommunen skal stå for driften af nyt asylcenter i Ranum

Et enigt byråd i Vesthimmerland sagde torsdag ja til, at kommunen skal drive center med 200 asylsøgere

Der kommer til at bo 200 asylsøgere på det nye center i Ranum, som åbner 1. oktober. Arkivfoto

Der kommer til at bo 200 asylsøgere på det nye center i Ranum, som åbner 1. oktober. Arkivfoto

VESTHIMMERLAND:Et enigt byråd i Vesthimmerland sagde torsdag sidste på eftermiddagen ja til at drive et nyt stort asylcenter på et tidligere kollegium i Ranum.

Centret får plads til 200 asylsøgere, og skal åbne allerede 1. oktober.
Det er kun ganske få dage siden, Udlændingestyrelsen kontaktede Vesthimmerlands Kommune for at fortælle, at ”Ludvig Müllers Have” var udset til at være nyt asylcenter - og om Vesthimmerlands Kommune kunne tænke sig at stå for driften.
Derfor var der onsdag aften indkaldt til borgermøde i Ranum, som trak over 200, inden byrådet torsdag havde punktet på sit åbne møde.
Borgmester Knud Kristensen erkender, at det er kort varsel, som Udlændingestyrelsen har givet kommunen, men både han selv og det øvrige byråd er ikke i tvivl om, at det skal være kommunen, som skal være driftsherre på asylcentret.
- Det betyder, at kommunen får indflydelse på driften af centret, siger Knud Kristensen.
Det er endnu uvist, hvilke nationaliteter, der kommer til at bo i Ranum.
Der er i forvejen godt 1000 indbyggere i Ranum.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.