Lokalpolitik

Kommunen slanker sig

Byrådet vedtog ny plan, der bl. a. fjerner to borgerservicekontorer

Borgmester Jens Lauritzen kunne konstatere bred enighed om at gennemføre den kommunale slankekur. Foto: Torben Hansen

Borgmester Jens Lauritzen kunne konstatere bred enighed om at gennemføre den kommunale slankekur. Foto: Torben Hansen

Det havde tilsyneladende ikke gjort indtryk på det store flertal i Vesthimmerlands Kommunes byråd, at to lokalkomiteer under Danmarks Naturfredningsforening på forhånd havde advaret kraftigt mod fusionering af plan- og miljø forvaltningen med teknisk forvaltning. Uden hverken megen debat eller modstand vedtog byrådet på sit decembermøde en række ændringer i den kommunale administration - herunder sammenlægning af de to forvaltninger samt ligeledes fusion af social- og beskæftigelses forvaltningerne. Naturfredningsfolkene havde udtalt frygt for, at natur og miljø vil blive underprioriteret - et slags stedbarn - i teknisk forvaltning, hvis plan og miljøforvaltningen blev sammenlagt med den. Men det sker og vedtagelsen af den ny organisationsplan for den kommunale administration kom end ikke til afstemning. Udover spørgsmålet om forvaltnings-fusion, der allerede har kostet to forvaltningschefer og to afdelingschefer jobbet, omfatter den ny organisationsplan bl. a. også reducering af antallet af borgervicekontorer.