Kommunen støtter ikke kirkeshow

Aalborg 1. april 2003 08:00

BRØNDERSLEV: Vesterkirken i Stenum, Apostolsk kirke i Brønderslev og Baptistkirken i Brønderslev har søgt Brønderslev Kommune om tilskud på 15.000 kroner til Impact Wold Tour - et arrangement, der blev afviklet i Stenum-hallen og Brønderslev-hallen torsdag til søndag i den forgangne uge. Men Børne- og kulturudvalget har givet afslag på ansøgningen. Forvaltningen har anbefalet et afslag med henvisning til, at lokale kulturarrangementer prioriteres højere, og at der ikke er budgetmidler til begge dele. - Vi siger nej til tilskud - vi støtter ikke kirkelige arrangementer, siger Lene Hansen (S), formand for Børne- og kulturudvalget. De tre kirker bag ansøgningen oplyser, at Impact Wold Tour er et kulturshow, bestående af 120 artister fra hele verden. Og arrangørerne oplyser desuden, at artisterne hovedsageligt henvender sig til unge, både med sang, dans, skateboarding og ekstrem-sport. Det kristne show har et budget på 743.000 kroner for den nordjyske tourné, og af ansøgingen til Brønderslev Kommune fremgår det, at der mangler 110.000 kroner, før økonomien hænger sammen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...